WASHINGTON: Det er en præsident i stærkt tvivl om den rigtige løsning, der lige nu sidder i Det Hvide Hus. USAs præsident Barack Obamas offentlige udtalelser i den seneste tid har vist, at præsidenten ikke ønsker at involvere sig i Syrien. Men lige nu gennemlever han det største pres, en præsident kan blive udsat for. At tage stilling til om USA skal gå i krig igen. Prisen er høj, og denne gang er der ingen lette løsninger eller rigtige beslutninger, siger flere af hans nærmeste rådgivere. Det er en ekstremt kompliceret situation, fordi der ingen oplagte alliancepartnere er for USA i Syrien.

»Vi er nødt til strategisk nøje at overveje, hvad der er i USAs langsigtede interesser og så konsultere vores allierede,« sagde Obama således så sent som i fredags i endnu et interview med en amerikansk TV-station om Syrien. Denne gang med CNN, som ville vide, hvornår »den røde linje« er overskredet, og hvad han ville gøre ved det, hvis den var det.

Ikke mindre end 60 procent af amerikanerne støtter præsidentens tøven med at blande sig i den syriske konflikt, selv om mere og mere tyder på, at USA er i gang med en eller anden form for reaktion efter giftgasangrebet mod befolkningen i en by øst for Damaskus.

Obama holdt i går fortsat møder med sine sikkerhedspolitiske rådgivere for at vurdere mulighederne for et større amerikansk engagement. Men Obama vil have sikkerhed for, at det er regimet, der står bag giftgasangrebet, selv om han ifølge de amerikanske medier ikke tvivler på, at der rent faktisk er anvendt giftgasser mod civile i området.

Og selv om Syriens præsident, Bashar al-Assad forsøger at redde skindet ved at give FNs observatører adgang til området, så vil det ikke hjælpe.

»Vi så de samme manøvrer fra den irakiske præsident, Saddam Hussein. Når krisen nåede et højdepunkt, og et angreb syntes at være uundgåeligt, gav han FNs observatører mere frit spil for en kort periode, indtil krisen var drevet over,« siger en diplomat til Berlingske.

Men beslutningen bliver ikke let. Obama har hidtil stået fast på at ville se synlige resultater, hvis en militær aktion skal sættes i gang, og at der skal være en klar plan for, hvornår angrebene slutter, så præsidenten overvejer de aktioner, der har en begrænset varighed. Som f.eks. indsættelse af krydsermissiler, som så skal sætte Assads luftvåben og kemiske anlæg ud af spillet. Det kan så følges op af andre typer aktioner som f.eks. en flyforbudszone, hvor briterne og franskmændene har ansvaret. Fulgt op af mere avancerede våbenleverancer til dele af oppositionen. Men beslutningen er svær for Obama, som ikke ønsker at engagere sig mere i Mellemøsten. Hvis han tvinges til det – og det tyder mere og mere på – skal det være med aktioner, som kan afsluttes inden for kort tid. Præsidenten har flere gange givet udtryk for, at han ikke vil fanges i den situation at blive suget ind i en evig konflikt, som vil koste USA både økonomisk og i anseelse i Mellemøsten.

»Jeg mener, at det vil være rigtigt at sige, at selv om problemet er meget vanskeligt, så er det en situation, der kommer til at kræve USAs opmærksomhed og forhåbentlig også hele det internationale samfunds fulde fokus,« sagde Obama i et interview med CNN i sidste uge, efter at giftgasangrebet blev kendt.

Obama har gang på gang understreget, at han ikke vil være præsidenten, der åbner nye langvarige krige, men at USA kun skal blande sig militært, hvis der er væsentlige amerikanske interesser på spil. Det er giftgassen nu også blevet betegnet som.

»Disse våben er en trussel mod vores allierede og mod vores baser i området,« sagde Obama og åbnede derfor for at kunne gribe ind, fordi USAs interesser er truede.

Hektisk diplomatisk spil

Der foregår et hektisk diplomatisk spil lige nu. Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, har ringet til sine kolleger i Tyrkiet, Saudi-Arabien, Jordan og Den Arabiske Liga. Obama har ført en lang samtale med den britiske premierminister, David Cameron. Amerikanske flådefartøjer er blevet dirigeret rundt i Middelhavet eller har fået ordre om at blive ud for Syriens kyst. Ifølge den amerikanske forsvarsminister, Chuck Hagel, har Pentagon også opdateret en række mulige mål i Syrien. Sidst, men ikke mindst, har der også være en opringning til regimet i Damaskus for at tvinge dem til at give FN-observatørerne adgang til området. Det sidste er nu sket og ligger helt i tråd med det, Obama, Kerry og Hagel ønsker – at teste diplomatiet til den yderste grænse.

Obama har haft en lang række af sine rådgivere samlet, også USAs FN ambassadør, Samantha Power. Det er næppe sandsynligt, at USA kan få en beslutning om en militær aktion igennem FN-systemet. Rusland vil nedlægge veto. Det mest sandsynlige er derfor, at Obama – hvis han vælger en militær løsning ­ indgår en alliance med en række arabiske lande og med Storbritannien og Frankrig. Det er i realiteten ikke nok til at gå i krig, og Obama, som tænker juridisk, da det er hans baggrund, har flere gange bedt om at få alt endevendt. Også internationale konventioner. Men tiden løber, og en aktion skal – med Hagels ord – helst komme hurtigt.

»Vi frygter, at angrebet vil blive fulgt op af et nyt,« siger den amerikanske forsvarsminister.