Da han så et godt tilbud på frossen appelsinjuice, købte Jack MacDonald fra Seattle i USA så mange dåser, at han blev nødt til at anskaffe sig en ekstra fryser til dem.

The Seattle Times fortæller historien om den 98-årige særling, der levede spartansk og gik i sweaters med huller på ærmerne for at få folk til at tro, at han var fattig. Han samlede på rabatkuponer, og da han i sine senere år skulle til en fest for gamle elever på University of Washington, ville han ikke ofre penge på en taxa, men tog bussen.

Da han døde i september, efterlod han et testamente på 187,6 mio. dollars, svarende til godt en milliard danske kroner. Formuen blev doneret til et børnehospital, til det juridiske fakultet på det universitet, han i 1940 tog sin juraeksamen fra, og ikke mindst til Frelsens Hær.

Det er ifølge The Seattle Times den største pengegave i staten Washington i år, og den sjettestørste i hele USA i 2013.

Jack MacDonald fik aldrig selv børn.

Bestyrelsesformand Doug Picha fra børnefonden Seattle Children's Foundation beskriver sin gamle ven, som han har kendt i 30 år, som 'høj, meget genert og ydmyg'.

- Det var ikke til at se på ham, at han havde en formue, siger han.

Jack MacDonald blev født i Canada, voksede op i Seattle og arbejdede i tre årtier som jurist i en veteran-forening. I årenes løb gav han i hundredvis af pengebeløb væk til velgørende formål. Til børnehospitaler og anonymt til den lille by i Canada, hvor hans forældre ligger begravede.

Ved siden af jobbet byggede han møjsommeligt sin formue op fra midler, som hans forældre havde efterladt.

Når det handlede om at investere i aktier, 'var han fantastisk', siger hans steddatter Regen Dennis siger til avisen.

- Han stolede ikke på andre menneskers råd. Han bestemte selv, hvad han ville sætte sine penge i, og han vidste virkelig, hvad han gik efter, siger hun.

Jack MacDonald giftede sig først i 1971, da han var i 50'erne, med enken Mary Katherine Moore, der havde to voksne børn.

Da steddatteren Regen på et tidspunkt blev klar over, at hendes ny papfar var formuende, spurgte hun, hvorfor han ikke købte et nyt stort hus og en ny bil. Sådanne statussymboler gik han ikke op i.

- De var glade for det, de havde. Det var rigeligt til dem, og de havde en dejlig have, siger steddatteren.

Hun fortæller også, at hende mor åbnede hans øjne for livets sande værdier. Hvor han var genert, var hun udadvendt og social. Hun sørgede for at vennekredsen blev inviteret på middage og fik ham overtalt til at udforske verden. Parret tog på langvarige rejser til Europa, Australien, Afrika og Canada.

Da Mary døde i 1999, fortsatte han med at pleje formuen fra sin bolig på plejehjemmet, mens han nidkært vogtede over sit image som uformuende.

- Jack gjorde sig virkelig umage med at se fattig ud, delvist fordi han ikke ville plages af folk, der var interesserede i hans penge, siger steddatteren Regen Dennis.

Venner, som besøgte ham på plejehjemmet, fortæller, at han havde stakke af avisen Wall Street Journal og Forbes Magazine liggende ved siden af sin foretrukne lænestol. Indtil sin død bestod hans daglige rutiner i lidt morgengymnastik, en tur til købmanden og et besøg hos formueforvalteren for at tjekke saldoen.