Gymnasieelever vil hellere løse tredjegradsligninger og integraler end lære om relativitetsteori og genetik. Efter en lovændring, som trådte i kraft 1. august 2013, har det været muligt for gymnasieelever at vælge matematik på B-niveau (svarende til to års undervisning) frem for et naturvidenskabeligt fag på tilsvarende niveau. Det viser en statusrapport fra Undervisningsministeriet om effekterne af lovændringen.
Lovændringen har medført, at antallet af elever, der vælger et naturvidenskabeligt fag på B-niveau er faldet med cirka 6.700. Samtidig har godt 1.400 flere gymnasieelever valgt matematik på B-niveau i forhold til det foregående skoleår. Hovedårsagen til, at stigningen af elever, der fravælger naturvidenskab er større end antallet af elever, der tilvælger matematik, er, at der ikke længere er krav om et naturvidenskabeligt fag på B-niveau, hvis man i forvejen har matematik på B-niveau eller højere som en del af sin studieretning.
Før lovændringen skulle alle elever på det almene gymnasium have matematik på minimum C-niveau, mens mindst ét af fagene kemi, fysik, biologi eller naturgeografi skulle være minimum B-niveau. Siden 1. august har matematik været sidestillet med de naturvidenskabelige fag. Før 1. august var det kun muligt at sidestille matematik med naturvidenskabelige fag, hvis eleven havde tre fremmedsprog.
Undervisningsminister, Christine Antorini, synes, det er positivt, at flere nu vælger matematik på B-niveau. For det var hensigten med lovændringen. Men det bekymrer hende dog, at så mange fravælger de naturvidenskabelige fag.
»Det er dog bekymrende, at et stort antal fravælger naturvidenskab B. Det har ikke været hensigten. Jeg vil derfor drøfte situationen med partierne i gymnasieforligskredsen,« siger Christine Antorini i en pressemeddelelse.
Resultatet vækker langt fra begejstring hos Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri.
»Jeg synes, det er rigtig foruroligende. Vi bevæger os længere væk fra, at gymnasiet ruster unge til at få de kompetencer, vi har størst behov for på arbejdsmarkedet. Jeg er selvfølgelig glad for, at flere får matematik B. Det var der i bred forstand brug for. Og for min skyld må der godt være endnu flere, der har matematik, for det er brugbart næsten uanset hvad du læser bagefter. Men det er en kedelig pris, at det er på bekostning af naturfagene,« siger Charlotte Rønhof og opfordrer til, at man genovervejer modellen.
Charlotte Rønhof er bekymret for, at flere nu vil tage supplerende kurser i naturvidenskabelige fag. Baggrunden for lovændringen var oprindeligt, at for mange tager de såkalde GSK-kurser, hvor man opgraderer et fags niveau eller læser et ekstra fag for at kunne komme ind på den ønskede uddannelse. En opgørelse fra 2014 viser, at matematik udgør cirka 33 procent af disse kurser, mens fysik og kemi tilsammen udgør cirka 24 procent.