Nu har vi langt fra smagt al maden på Roskilde. Men vores oplevelse er, at den holder et rimeligt højt niveau, når man ser bort fra lunkne burgere, pizza og dürüm. Der er nemlig masser af økologi, fuldkorn og salat til de sundhedsbevidste. Hvis man da overhovedet kan være sund på Roskilde.

I samarbejde med Roskilde Festivaler guider vi dig hermed til madboderne, alt fra vin over grød til lammehals

GRØD i Food Court – Du kender den fra Jægersborggade på Nørrebro. Her kommer hipsterne og øko-smarte. Start dagen med gourmet havregrød med hjemmerørt dulce de leeche, friske danske æbler og ristede mandler.

Haché Gourmet Burgers i camp øst – Ikke alle burgere på Roskilde er småkedelige. Kig forbi Haché Gourmet Burgers kendt fra deres restaurant i indre by, og mæsk dig i festivalburgere lidt udover det sædvanlige. For eksempel en chiliburger med jalapeños, chili-mayo og spicy olie eller en portobelloburger med gedeost og tapenade.

Madkulturen i Food Court– disker op med lækker nynordisk smørrebrød, f.eks. smørrebrød med fiskesalat, sennep, skvalderkål og fennikel-crudité. Eller en tomatmad med østers-skyr marinade, hjertesalat, løgkarse og ristet boghvede. Li

Malbeck i Urban Zone – Er du til druer af bedre kvalitet end din papvin fra Fakta, så kig forbi Malbeck, der byder på 15 forskellige argentinske rød, hvid og mousserende vine.

PharS und Grünes – byder bl.a. på Eggs Benedict, hjemmelavede luksus-fiskedeller – og hjemmelavede pølser af egen fars friskrørt på festivalen.

Københavns Madhus Madbod i Food Court – kendetegnet for det økologiske Guld Spisemærke, hvilket betyder, at 90-100% af deres råvarer er økologiske. De serverer langtidsstegt lammehals serveret i fladbrød, en salat af sommerkål og et vegetarisk alternativ med falafel.

Husk at Roskilde Festival har udviklet en app til de madglade, Appetizer. Her kan man få et overblik over festivalens mange madboder.