Du har sandsynligvis bemærket, at Frederiksberg Centret gennem efterhånden flere år har gennemgået en stor renovering, som har betydet, at centret konstant har været pakket ind i stilladser.
Først kom en ny facade, og til næste forår er centret klar med en spritny shopping-etage. Og det er nogle stærke fashion-navne, centret på Falkoner Allé til marts kan byde velkommen i flokken: Tiger of Sweden, Modström og Samsøe & Samsøe, der normalt er brands, som man sjældent finder i storcentre.
Læs også: Her åbner Københavns nye store outletcenter
Derudover kommer der en række high-street butikker som & Other Stories, COS, Monki og envii samt undertøjsbutikken Hunkemöller og sportsbutikken Intersport.
Endelig udvider H&M, så butikken kommer til at strække sig over samtlige tre etager i centret, og Sportsmaster bliver ligeledes større, når butikken også rykker op på 3. etage.
Frederiksberg Centret er klar med åbningen af den 3. etage 26. marts 2015.