»Man tror jo, det bare er noget, der foregår på amerikanske film. Man bliver chokeret. Det er noget af det mest groteske, man kan forestille sig.«

Ordene kommer fra Birger Lang Mark fra Risskov i Aarhus. Gennem seks måneder blev han filmet af sit forsikringsselskab, efter at han havde fået en diskusprolaps og ikke kunne arbejde:

»Man er i forvejen nede psykisk, fordi man ikke kan det, som man kunne før, og det skal man lære at leve med. Man skal slås med at få tilkendt sin arbejdsskadeerstatning, og i det hele taget føles det som den lille mands kamp. Og oven i købet kommer det så frem, at man er blevet overvåget,« fortæller Birger Lang Mark, som i 2008 blev anholdt og tiltalt for bedrageri på baggrund af videooptagelserne.

Under retssagen kom det frem, at forsikringsselskabets videoovervågning var foregået over et halvt år, hvor personer fra selskabet ugentligt – nogle gange dagligt – observerede, filmede og loggede Birger Lang Marks færden.

»De lavede skemaer, så man dagen lang kunne se, hvad jeg lavede. Når jeg var ude at gå, målte de turen op, for at se hvor langt jeg gik. Når jeg købte ind, var de der. Og når jeg var sammen med mine børn og afleverede dem i skolen, filmede de mig,« forklarer Birger Lang Mark.

Risikerede at miste førligheden

Sagen har sit udspring i Birger Lang Marks arbejde. I påsken 2006 arbejdede han 33 timer på to dage med løft og vrid af store 25-50 kilo tunge ventiler. Under disse arbejdsforhold fik han akutte smerter og føleforstyrrelser i venstre arm.

Han blev 14 dage efter akut opereret for en diskusprolaps i nakken og fik besked på, at han ville miste sin førlighed, hvis man ikke opererede med det samme. Efterfølgende fik han markant nedsat arbejdsevne og blev tilkendt førtidspension af kommunen og Industriens Pension.

Herefter begyndte Birger Lang Marks forsikringsselskab, Topdanmark, at filme ham, og på baggrund af videooptagelserne anmeldte selskabet ham til politiet for uberettiget at forsøge på at få udbetalt en invalidepension. Ifølge forsikringsselskabet havde Birger Lang Mark overdrevet smerterne og skaderne.

Videoerne gav ikke grund til at konkludere, at Birger Lang Mark havde gjort noget ulovligt i forhold til tiltalen, og i 2011 blev han frikendt.

»Det var en hård periode, og overvågningen gjorde det bestemt ikke bedre. I dag kigger jeg mig stadig over skulderen, så det er noget, der hænger ved,« forklarer Birger Lang Mark.

Sagen kører stadig

Selv om han blev frikendt og ifølge egne oplysninger ikke har fået udbetalt penge af sin ratepension fra Topdanmark, har Birger Lang Mark også en tvist med forsikringsselskabet om sin arbejdsskadeforsikring.

»Min arbejdsskadeforsikring havde jeg også hos Topdanmark. Her fik jeg medhold hos Arbejdsskadestyrelsen, hvorefter Topdanmark ankede kendelsen. Nu er sagen hos Ankestyrelsen, hvor det er mig, der skal løfte bevisbyrden. Så sagen kører nu videre på snart niende år,« forklarer Birger Lang Mark.

Jens Langergaard, informationsdirektør i Topdanmark, forklarer, at retten til at anke en kendelse i Arbejdsskadestyrelsen er en ret, som både forsikringsselskab og den skadelidte kan benytte sig af.

»I forhold til arbejdsskadedelen kan både forsikringsselskabet og den skadelidte i enhver sag bede om at få en revudering af Arbejdsskadetyrelsens udtalelse om arbejdsskadedelen. Den ret har vi benyttet os af her,« siger Jens Langergaard.

Han forklarer videre, at frifindelsen i 2011 handler om overtrædelse af straffeloven og ikke har noget med forsikringsbetingelserne at gøre:

»Topdanmark skal afgøre, om det i henhold til forsikringsbetingelserne er godtgjort, at f.eks. et tab af erhvervsevne er af det omfang, som skadelidte oplyser. Det har vi gjort i denne sag. Vores afgørelse om dette er også behandlet af Ankenævnet for Forsikring og Pension, der har givet os medhold. At der i tilknytning til dette er sket en frifindelse, for så vidt angår en tiltale om overtrædelse af straffelovens paragraf 279, har ikke noget at gøre med om forsikringsbetingelserne for tab af erhvervsevne er opfyldt eller ej. Dette fremgår også af Ankenævnets afgørelse,« siger Jens Langergaard.

Han pointerer samtidig, at der i den pågældende sag blev lavet otte observationer i perioden:
»Der blev lavet observationer på otte datoer i tidsrummet primo marts til ultimo juli - altså otte datoer i løbet af de fem måneder. Fem måneder er rundt regnet 150 dage og på otte af disse dage blev der foretaget en observation, nogle gange med kamera andre gange uden.«