Nogle gange skal man forklare helt grundlæggende ting, hvis man skal kunne forstå den samfundsmæssige udvikling. Hvad er f.eks. et menneske? Mennesket er dumt, ondt og svagt. Ikke kun det, men også det. Udviklingen i de vesteuropæiske samfund bekræfter dette pessimistiske eller realistiske menneskesyn. Hvordan skal man ellers forklare ødelæggelsen af det gode samfund, vi har bygget op i løbet af århundreder?

Mennesket er dumt, når det på trods af al viden tillader ødelæggelsen, der hurtigt breder sig i samfundet som en smitsom sygdom. Det er ondt, når det lader andre undgælde for denne ødelæggelse. Og det er svagt, når det ikke tør bekæmpe ødelæggelsen af frygt for at miste anseelse eller få ødelagt sin karriere. Politisk korrekthed er navnet på denne svaghed, kynisme er navnet på ondskaben, og idealisme er navnet på dumheden.

Hver eneste dag bringes der nye vidnesbyrd om den ødelæggelse, der er forbundet med folkevandringen fra Afrika og Mellemøsten. Det tyske magasin Bild offentliggjorde forleden den komplette liste over de 821 anmeldelser af overgreb alene i Køln nytårsaften. Det dækker alt lige fra tyveri, seksuel chikane, røveri, vold og voldtægt. Samlet set er der over 1.000 ofre, dertil kommer overgreb i adskillige andre byer og i andre lande. Antisemitismen og homofobien i den arabisk-afrikanske kultur har længe været kendt – alene fra Frankrig er 15.000 jøder udrejst på to år – nu må man sige, at dennes kulturs misogyni og kvindeundertrykkelse for alvor er slået igennem her i Vesten.

Især enlige, unge mænd er indvandret til Vesteuropa. Det har fået forkæmpere for kvinders rettigheder til at advare mod den forrykkede kønsbalance. Den risikerer nemlig at bringe en ende på 100 års arbejde for ligestilling. Hvis der er alt for mange testosteronfyldte unge, frustrerede mænd i et samfund, så går det galt. Se bare på Mellemøsten. Eller se herhjemme, hvor 27 procent af ikke-vestlige efterkommere mellem 20 og 24 år dømt for en lovovertrædelse, alene på ét år, og hver tredje asylansøger er sigtet for en lovovertrædelse.

Migrantkrisen viser, at vi har mistet tillid til vores institutioner. I stedet bortforklarer vi, lyver for os selv. »Jamen, selvfølgelig har 30 års forsøg på at integrere udlændinge ikke hjulpet, for vi har først fundet løsningen nu, og NU vil vi løse alle de problemer, vi aldrig før har kunnet løse.« »Jamen, det er forståeligt, at jøderne ønskes udryddet, israelerne har jo behandlet palæstinenserne dårligt.« »Vi provokerer ved at lave religionskritik, derfor må vi regne med at blive slået ihjel, og hvorfor skal vi håne et mindretal med satire?« »Det er klart, at de voldtager vores kvinder, når de ikke har været på et kursus og lært bedre, og i øvrigt må kvinderne lære at holde en armslængdes afstand til afrikanere og klæde sig tækkeligt.«

Så langt er vi kommet i virkelighedsfornægtelse, at vi ikke kan genkende en dødelig trussel, hverken i moskeerne eller foran vores grænser. Som når stenkastende migranter råber »Allahu Akbar« og som en invasionsstyrke stormer grænsebevogtningen i Ungarn. »De mener det jo ikke, og dialog, åbenhed og inklusion skal nok løse problemet.« Det går jo bedre, som Uffe Elbæk udtalte i denne uge.

Vi stoler ikke på os selv, vi har mistet selvtillid, er blevet svage og dumme og gør derfor ikke, hvad der skal til for at sikre vores egne. Dette »vi« udgøres af en betydelig andel af vores politikere, mediefolk, meningsdannere samt af den besynderlige kaste i befolkningen, der smykker sig med et selvdestruktivt humanisme-ideal.

For humanisme er ikke, hvad der er i vente, hvis scenen sættes af »humanisterne« – med politikere som Jens Rohde, Morten Helveg Petersen og Uffe Elbæk som hovedaktører. Hadet vil tværtimod fylde mere og mere: Mange muslimers had mod vesterlændinge, sunnimuslimers had mod shiamuslimer og dertil den hadefulde runddans internt mellem persere, arabere, tyrkere, afrikanere, pakistanere og afghanere.

Jo, der er godt gang i hadproduktionen for tiden. Når vi så begynder at se etniske danskere, der begår terror mod uskyldige migranter, forsøger at slå kristendomskritiske imamer ihjel, når moskeerne skal have sværtbevæbnede vagter, når der hver uge rapporteres om voldelige overfald på afrikanere, osv., altså når vi begynder at se alt det, vi i årevis har set den anden vej – og fortsætter udviklingen, skal vi nok se det – så kan vi for alvor takke de mennesker, der af dumhed, ondskab og svaghed tillod dette kaos at vokse frem.

Denne fremtid er allerede begyndt. Sverige er ekstremt hårdt ramt af grov vold, og også her er udlændinge stærkt overrepræsenteret, politiet er ved at miste kontrollen over store områder, og politiledelsen anmoder desperat om tusindvis af nye betjente for at kunne håndtere migrantkrisen. I denne forgård til helvede opstår nu det fænomen, nogle af os har advaret imod længe: Selvbestaltede bander, der begår selvtægt mod udlændinge.

Mange har mistet tilliden til medierne, der bevidst undlader at omtale udlændinges kriminalitet, og til politiet, der er ved at miste magtmonopolet og benytter sig af særlige koder for at sløre billedet af det reelle omfang af udlændinges kriminalitet. I dette mørklagte vildnis tager borgerne loven i egen hånd, motiveret af lige dele brutalitet og desperation, af egne oplevelser, rygter og videoer, der viser hjælpeløse, uskyldige unge svenskere, der mishandles af nordafrikanere. Et anskudt dyr, der ligger og bløder inde i krattet, er farligt. Det vil bide fra sig, hvis man træder det for nær.

Mennesket er dumt, ondt og svagt. Det forklarer, at man frivilligt ødelægger et land, mishandler uskyldige eller lader sig kujonere af politisk korrekthed og undlader at træffe de nødvendige beslutninger af angst for EU’s, Angela Merkels og udlandets reaktion.

De rigtige beslutninger? Effektiv grænsekontrol og opsigelse af de konventioner, der forhindrer os i afvise asylansøgere, udvise kriminelle udlændinge og føre en indvandringspolitik til gavn for dem, der kan og vil. Ved udelukkende at fokusere på nærområderne og flerdoble hjælpen hertil kan vi hjælpe endnu flere flygtninge og de svageste af dem. Så kan de forfulgte leve i sikkerhed, og vi kan beskytte vores land.