Den 1. september 2009 startede han som astronaut. Præcis seks år efter rejser han som den første danske astronaut nogensinde ud i rummet.

37-årige Andreas Mogensen er blevet udvalgt blandt 8.413 ansøgere, og de seneste seks år har han været i intensiv træning for om under et år at rejse på sin første mission til Den Internationale Rumstation, ISS. En rumstation i kredsløb om jorden i en højde af ca. 386 km.

Andreas Mogensen skal være på rumstationen i ti dage, hvor han primært skal forske. I en fart på 28.000 km i timen. Det vil sige, at det tager ham rundt regnet halvanden time at nå rundt om jorden.

Andreas Mogensen er stolt over at skulle repræsentere Danmark. Men det er ikke hans primære fokus, siger han.

»Det er en kæmpe ære at være den første dansker. Men personligt har det ikke været mit mål at være den første danske astronaut i rummet. Havde jeg været nummer to eller nummer ti, havde det været lige så betydningsfuldt for mig. Det vigtigste er at komme ud med det gode budskab. For mig handler rumfart om vores fælles fremtid som mennesker,« siger han.

Om bord på rumstationen skal han sammen med det resterende hold af astronauter forske i menneskets fysiologi i rummet og i teknologo, der kan skaffe ny viden og hjælpe mennesker nede på jorden.

Når man opholder sig længere tid i vægtløs tilstand, taber man automatisk muskelmasse og knoglemasse, samtidig med at immunforsvaret bliver dårligere.

Andreas Mogensen skal derfor under selve missionen være et slags forsøgsdyr, hvor han blandt andet selv skal tage blodprøver og muskelvævsprøver for at undersøge, hvordan menneskekroppen reagerer på at leve i vægtløs tilstand.

Han skal også teste den såkaldte 'skinsuit', der er en kropsdragt specialdesignet til at beskytte astronauter mod de gener, der følger med en vægtløs tilværelse. For eksempel kan man vokse helt op til fire centimeter i højden ved at være i vægtløs tilstand, hvilken kan give problemer med ryggen.

Andreas Mogensen er uddannet civilingeniør fra Imperial College London og har en ph.d. fra University of Texas at Austin i navigering, styring og regulering af rumfartøjer. Men drømmen om at blive astronaut har han haft siden han var dreng.

»Det har klart været en kæmpe drengedrøm. Men jeg vidste, at chancen for at blive astronaut var minimal. Så jeg uddannede mig til rumfartsingeniør. Og så var jeg heldig,« siger han.

I sin astronauttræning har han blandt andet boet en uge under havet og i en underjordisk hule, ligesom han har lært at tale russisk og flyve et russisk rumskib.