I disse uger er verden vidne til et sælsomt og hidtil uset syn. USA har to præsidenter, og de slås i fuld offentlighed og gør verdens stærkeste magt til grin.

USAs kommende præsident, Donald Trump, udnævner en bosætter-entusiast til ambassadør i Israel og lover at flytte ambassaden til Jerusalem, mens Barack Obama i FNs Sikkerhedsråd for første gang undlader at vetoe en resolution, der fordømmer de israelske bosættelser.