Jeg var omkring ti år gammel, da Troels Kløvedal udgav sin første bog, »Kærligheden, kildevandet … og det blå ocean.« Mine forældre havde – som stort set alle andre i Danmark på den tid – bogen stående i bogreolen.

Den og opfølgeren, »Fra Tahiti til Thyborøn«, var i slutningen af 1970erne og begyndelsen af 80erne vaskeægte bestsellere. Bøgerne blev solgt i gigantiske oplag, og Troels Kløvedal var en stjerne overalt i Danmark. En skønsom blanding af en håndværker, en hippie og en havets vagabond, der med saltvandshærdet hårpragt og mørkebrun læderhud gav os albylblege leverpostejsdanskere et bevis på, at det kunne lade sig gøre at gøre op med det konforme kontorjob og parcelhuset og leve det frie og vilde liv – hvis man da turde.