En »brutalis« med dirigentstok
»Violinisten« er et velfortalt og nuanceret drama om kunst, passion og tab. Men Kim Bodnia er fejlcastet i rollen som dannet dirigent.
»Violinisten« er et velfortalt og nuanceret drama om kunst, passion og tab. Men Kim Bodnia er fejlcastet i rollen som dannet dirigent.
Det er en kunst at fortælle om følelser med billeder. At få det, der ikke kan ses, til at træde frem i situationer og scener.
Den svære kunst lykkes finske Paavo Westerberg med flere steder i »Violinisten«, der på de indre linjer handler om sorg, kærlighed og begær, og på det udvendige plan fortæller historien om stjerneviolinisten Karin Nordström, der skader sin hånd i en ulykke og aldrig mere kan spille på mesterniveau. Nu må hun i stedet undervise og forelsker sig i den unge, talentfulde elev Antti. Hun begynder så at sige at leve gennem ham og sætter med affæren sin familie på spil.