Lukas Sevel vender lynhurtigt med bolden, og inden man når at tænke »huttelihut«, har han fundet en medspiller med en præcis inderside fra venstreskøjten. Klokken er 8 om morgenen, og Lukas er til morgentræning med idrætsklasserne på Bellahøj Skole. Han bor i København, er venstreback på Lyngby Boldklubs elitehold, er i truppen af talenter til det kommende U-16 landshold, og han vil gerne være professionel fodboldspiller. Men det er ikke det eneste, 15-årige Lukas Sevel drømmer om.
»Jeg er ret god til at arbejde med mennesker, så jeg tænker på måske at uddanne mig til socialrådgiver, lærer eller pædagog,« siger han.
