Ligesom børn skal lære om tabeller og stavning i skolen, skal de undervises i selv at løse konflikter. For hvis eleverne bliver bedre til det, kan mobning forebygges.

»Konflikter kan føre til mobning, hvis de ikke løses. Så begynder man at holde modparten ude og skabe alliancer,« siger antimobbe-konsulent Helle Sobieski fra Kildegaardsskolen i Herlev, hvor hun som AKT-lærer – Adfærd, Kontakt, Trivsel – tager sig af det psykiske undervisningsmiljø.

Folkeskolen i Herlev har gennem en årrække givet alle elever i 6. klasse et kursus i konflikthåndtering og mægling. De elever, der har lyst, kan derefter arbejde som konfliktmæglere for de yngre elever i et til to frikvarterer om ugen.

Men arbejdet med at forebygge mobning begynder allerede i 0. klasse.

»Konfliktløsning er et alfabet, der skal læres i skolen, og som eleverne skal undervises i, ligesom vi underviser dem i dansk og matematik, for det er langt fra alle børn, der bare kan løse konflikter af sig selv,« siger konfliktmægler Julie Pil Granskov.

»Vi lærer dem helt grundlæggende færdigheder som for eksempel, hvordan man taler sammen uden at kaste med mudder, og hvordan man lærer at lytte til hinanden og se det fra den andens side,« siger hun.

Fællesskab bygger på tryghed

Positive fællesskaber er også en vigtig del af skolens forebyggelse af mobning.

»Alle klasser har brug for et fællesskab. Hvis en klasse ikke har andet at være fælles om, kan de finde på at være fælles om mobning og udelukkelse. Vi arbejder på at give dem noget positivt at være fælles om – for eksempel at være gode til sport,« forklarer Helle Sobieski.

Fællesskabet skal bygge på et trygt klassemiljø, hvor ingen elever frygter at blive valgt som den sidste. Derfor får eleverne ikke lov til selv at vælge deres siddepladser eller selv at vælge, hvem de vil arbejde sammen med til gruppearbejde.

»Vi fjerner ansvaret fra eleverne. Der skal ikke stå en elev med ondt i maven til sidst. Derfor trækker vi lod, eller det er læreren, der bestemmer,« forklarer Julie Pil Granskov.

»Vi er alle bange for at blive afvist«

Helle Sobieski har arbejdet næsten 25 år på skolen og har »næsten ikke oplevet, at en elev siger, han bliver mobbet af en anden«.

»Der er nok ikke særligt meget mobning her. Men der kan være elever, som føler sig sårbare, og som ikke føler, de er en del af fællesskabet. Det, vi mest oplever, er fællesskaber, der lukker sig. De, der er i fællesskabet, har det meget godt sammen, og vi prøver at lære dem at være opmærksomme på den elev, der er udenfor. Hende, der ikke tør spørge, om hun må gå med de andre i Netto i frikvarteret. Vi er alle bange for at blive afvist og vil gerne inviteres med i fælleskabet,« siger Helle Sobieski.