Investeringsøkonom Per Hansen hos Nordnet mener, at det har været en del af køberkonsortiets beregninger.

»Det her kan, vil og bør ikke komme som nogen overraskelse for køberne af Nets. Det er noget af det, som de må have lagt ind i deres kalkulation på samme måde, som de har kalkuleret, at Nets har ufattelig mange transaktioner og jo ikke kun er en dansk, men en nordisk virksomhed, som man gerne vil brede ud i Europa. Så må man have kalkuleret med krav om hele åbenheden med hensyn til, hvad man tjener på de enkelte ting. Og sandsynligvis på et senere tidspunkt deciderede krav om, at man åbner markedet mere op,« forklarer Per Hansen.

Han hæfter sig samtidig ved, at Konkurrencestyrelsens analyse skal tages med et massivt gran salt, da der ikke er tale om eksakte tal.

Derfor er det heller ikke til at sige, hvor stor en del Betalingsservice udgør i Nets-forretningen.

»I Konkurrencestyrelsens analyse står der, at man af konkurrencemæssige hensyn ikke har mulighed for at kigge på eksakte tal og derfor laver nogle skabeloniserede tal, hvor man siger, at så stor en del stammer et sted fra, og en så stor en del af indtjeningen stammer et andet sted fra. Men regulært har man ikke tallene. Det, man reelt siger, er, at vi har ikke tallene, men vi er bange for, at en monopolist tjener for mange penge,« forklarer Per Hansen.

Indgreb kan begrænse marked

Heller ikke seniorpartner i PlusCON og betalingsekspert Henning N. Jensen vurderer, at Nets-køberne er overraskede.

»Jeg er ret sikker på, at Nets har haft Konkurrencestyrelsens rapport til udtalelse, og lige så snart de fik det, har den foreløbige rapport ligget i det datarum, som de nye ejere har haft lov til at kigge i, så selvfølgelig har de vidst, hvad der stod i rapporten,« forklarer Henning N. Jensen.

Efter offentliggørelsen af Konkurrencestyrelsens rapport om Betalingsservice meldte erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) ud, at politikerne skal se, om det er muligt at regulere priserne på området. Men Henning N. Jensen peger på, at regulering kan gøre markedet mindre åbent.

»Nets er ikke et monopol i sig selv, for alle har lov til at bygge en konkurrerende ydelse. Det er blevet et de facto-monopol, fordi det var så godt for forbrugerne, at de tilmeldte sig, da det var gratis. Engang var alternativet postgirokort, men det kvalte sig selv i høje omkostninger. Det var dyrere, end Nets er nu,« siger Henning N. Jensen.

Det forhold giver politikerne og Konkurrencestyrelsen et stort problem, mener Henning N. Jensen. Hvis de griber ind i prissætningen, gør de det nemlig endnu sværere for eventuelt nye konkurrenter at komme ind på markedet, så man får ikke øget konkurrence ved at tvinge Nets’ priser ned.

Kan forringe indtjening

Seniorrådgiver på Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet Lars Krull peger på, at en politisk regulering kan betyde en mindre indtægt for ejerne.

»Bliver Nets bedt om at sætte prisen ned, vil det selvfølgelig betyde en væsentlig mindre indtægt til de nye ejere og dermed forringe den aftale og det køb, de har foretaget af Nets,« siger Lars Krull.

Fra ATP, der har lagt 3,6 milliarder kroner på bordet for købet af Nets og dermed kommer til at eje seks procent af foretagendet, ønsker man ikke at kommentere Konkurrencestyrelsens analyse og erhvervsministerens udmelding.