Direktør for DR Nyheder Ulrik Haagerup er egentlig enig i det meste af den kritik, der under de sidste dages dækning af kommunalvalget er rejst mod DRs brug af meget usikre exitprognoser.

»Især det, der handler om, at det er en kæmpe fejl, at det er pinligt, og at det ikke må ske igen. At DR kommer til at viderebringe oplysninger, som viser sig at være så forkerte, det er meget pinligt,« siger Ulrik Haagerup.

»Der endte ikke bare med at være et hår i suppen, men en hel toupé,« siger han om kritikken.

En af fejlene var, at DR i første omgang viderebragte de meget usikre exitpolls. En anden var, at den første prognose kom ud allerede klokken 15, og baserede sig på 744 svar, hvoraf kun 160 faktisk var afgivne stemmer. En tredje var, at man baserede en stor del af aftenens kommunalvalgdækning på de i forvejen meget usikre exitpolls og fik flere politikere til at forholde sig til de tal, der skulle vise sig at være forkerte.

Det var analyseinstituttet Epinion, som stod bag målingerne, og her har man påtaget sig ansvaret for, at tallene var så upræcise. Men ansvaret ligger hos DR, siger Ulrik Haagerup.

»Det er os, der har offentliggjort den information, og det er os, der har bestilt den information, der har vist sig at være fejlbehæftet. Det beklager vi meget, og vi har meget røde ører over det,« siger han.

Derfor har man nu hos DR Nyheder besluttet, at man ikke ved fremtidige kommunalvalg vil benytte sig af exitpolls, exitprognoser eller offentliggøre meningsmålinger under selve valghandlingen, men først efter at stemmerne er afgivet.

Beslutningen kommer, efter de sidste dages hårde kritik af DRs brug af exitprognoser. Også fra DRs egne rækker har kritikken lydt, ikke mindst fra DRs lytter- og seerredaktør, Jacob Mollerup.

»Fejlen i tirsdags var så stor, at den utvivlsomt vil indskrive sig som en af de største i prognosernes nyere danmarkshistorie,« skriver han i en kommentar på dr.dk.

En af de væsentligste årsager til, at DRs meget omdiskuterede exitprognose formentlig vil skrive sig ind i historien, er, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på baggrund af tallene nåede at beklage det tilsyneladende skuffende lokalpolitiske resultat på sit partis vegne. Men efter at det endelige resultat blev offentliggjort, skulle det vise sig, at DRs måling skød langt ved siden af, og Socialdemokraterne forblev det største kommunalpolitiske parti. På den måde kastede målingerne allerede tidligt på dagen en skygge over kommunalvalget i visse politiske kredse.

Pinlig danmarksrekord

DR var på valgnatten selv ude at beklage de misvisende prognoser, og har siden modtaget kritik for i første omgang at offentliggøre en exitpoll allerede klokken 15, men også for at komme med en måling, der var baseret på et meget spinkelt grundlag. I gårsdagens udgave af Berlingske kunne man læse, at den første måling baserede sig på 744 svar, hvoraf altså kun 160 faktisk var afgivne stemmer.

»DR var ved dette valg det eneste medie, der lavede en landsdækkende exitprognose. Der var altså ingen konkurrence om tidspunktet for offentliggørelse. Alligevel startede man kl. 15. Det er pinligt nok en danmarksrekord. Man er rykket fra kl. 19 i 2007 til kl. 17 i 2011,« skriver Jacob Mollerup.

Et led i kampen om seerne

I et debatindlæg i Berlingske har den tidligere DR-chef Per Bjerre også kritiseret forløbet.

Han har beskrevet, hvordan den misvisende exitmåling ikke var en hændelig fejl fra DRs side, men tværtimod et bevidst valg for at opnå flest seere og blive større end TV 2 på valgdækningen.

»Det er simpelthen den diskussion, vi har haft; hvor tidligt kan vi gå ud med de her tal for bedst muligt at holde på seerne længst muligt? Det har været begrundelsen for at lave det her i det hele taget,« siger Per Bjerre, som i flere år var en del af DRs valgdækning.

Han fortæller til Berlingske, at han er blevet kontaktet af flere nuværende DR-medarbejdere, som har rost ham for at tage emnet op.

Formand for DRs bestyrelse, Michael Christiansen, oplyser, at bestyrelsen har bedt om at få en redegørelse på det næste møde, som finder sted 19. december. Han ønsker ikke at kommentere sagen yderligere, før direktionen har haft lejlighed til at forklare, hvad Michael Christiansen betegner som »overordentligt uheldigt«.