FIFAs præsident Sepp Blatter præsenterede torsdag idéen om, at dommerne under næste års VM i Brasilien skal udstyres med en spraydåse, som skal bruges til at markere, hvor muren skal stå ved frispark.
Idéen har længe været brugt med gode resultater i Sydamerika, og lige nu testes den af under klub-VM i Marokko, og Sepp Blatters forventninger er store:
- Jeg tror, det er en god løsning. Mange har sagt, at dommeren bruger for meget tid på det, og jeg var skeptisk i starten, men alle dommere, der har brugt sprayen, har haft en god oplevelse med det, siger Blatter.
Del:
