Det skriver han mandag eftermiddag i et opslag på sin Facebook-side.
Kaare Solhøj Dahles udmeldelelse kommer, gør han klart, efter han natten til mandag på samme Facebook-side skrev, at tidligere folketingspolitiker for SF, Özlem Cekic, burde rejse »hjem«. Underforstået, at Danmark, hvor Cekic har boet, siden hun var 10 år gammel, og hvor hun har siddet i Folketinget, ikke hendes hjemland.
Det har ifølge den nu tidligere DF-mand fået personer i partiet til at henstille til, at han fjernede opslaget. Det vil han ikke, og på grund af dét, partiets politiske kurs og en lokal »mindre tvist« melder han sig nu ud af Dansk Folkeparti.
'Jeg mener hvad jeg siger, og jeg sletter ikke det pågældende opslag. Özlem Cekic viser igen og igen at hun vil Mellemøsten i Danmark, og ikke Danmark i Danmark, og så er der ingen grund til at hun fortsat bliver her, og provokerer danskerne med sine meninger,' skriver Kaare Solhøj Dahle i Facebook-opslaget.
Læs hele opslaget her:
Özlem Cekic, der ufrivilligt er blevet en hovedperson i sagen, har tilsyneladende kun hovedrysten tilovers for Kaare Solhøj Dahle. På Twitter skriver hun mandag aften:
'DF'er vil sende en islamist som mig hjem, hvis jeg ikke »klapper i«. Jeg er løbet tør for #dialogkaffe.'
Det er i øvrigt ikke første gange, at Kaare Solhøj Dahle er kommet i ballade for sine udtalelser. I juni 2015 blev han eksempelvis sat på plads af DFs top, efter han sammenlignede en muslimsk kvinde med den tyske besættelsesmagt.
Mandag aften havde Kaare Solhøj Dahle stadig noget på hjertet, så han lagde endnu et opslag op sin Facebook-side, hvori han igen langer ud efter Özlem Cekic.