»Hvis man bruger engelsk i en reklame, skal det koste lidt mere. Vi kan jo ikke forbyde dem at lave reklamer på engelsk, men vi kan da få dem til at tænke sig om ved at ramme dem på pengepungen«.
Så klart lød det i morges fra Alex Ahrendtsen, kulturordfører for Dansk Folkeparti til Altinget.
I denne uge skrev Berlingske historien om, at det danske sprog er under pres, og her var DF et af de partier, der ville redde modersmålet. Men trods dagens melding fra Alex Ahrendtsen, bliver det ikke med punktafgifter, lød det fra Søren Espersen, næstformand i Dansk Folkeparti, som i formiddags meldte, at det ikke er partiets politik.
»Det har jeg her til morgen meddelt Alex Ahrendtsen,« lød det på Twitter, mens Berlingske talte med kulturordføreren.
Læs også: Det danske sprog er under pres - vil politikerne redde det?
Alex Ahrendtsen, jeg vil gerne lave et interview med dig om dit forslag om punktafgifter på engelske ord. Eller rettere: Jeg bliver helt i tvivl om jeg overhovedet kan bruge ordet "interview"?
»Du skal lige vide, at det ikke er vores politik for punktaftigifter. Det er et frisk indspark i diskussionen om, hvordan vi styrker det danske sprog«.
Men hvilket ord skal vi bruge i stedet for "interview"?
»Jamen, du skal da bare bruge interview. Det handler ikke om de enkelte ord. Det handler om at vi vil styrke det danske sprog. 20 procent af de videregående uddannelser foregår i dag på engelsk. 56 procent af medlemmerne af Dansk Industri de har engelsk som koncernsprog. Regeringen har gjort det muligt for folkeskolerne at have engelsk som undervisningssprog. Regeringen har lagt import-told, altså punktafgifter, på dansksprogede magasiner, der er trykt i udlandet. Det bliver mere og mere almindeligt at skrive reklamer på engelsk i stedet for Dansk«.
Hvis min avis gerne ville markedsføre vores samtale i en reklame, og de så bruger ordet "interview" i reklamen. Hvor meget skal det så koste i punktafgift?
»Nej, nej, nej. Altså. Ringer du bare for at drille, eller vil du høre, hvad jeg mener?«
Jeg vil bare gerne høre din pointe ...
»Der er en række ord, som vi ikke har på dansk. Altså burger, computer, interview, okay og så videre. Der er også ord, som oprindeligt var danske, men som er kommet tilbage til Danmark fra England. Eksempelvis er ordet "score" et gammelt vikingeord, der røg til England med vikingerne og kom tilbage med fodbolden. Det er et såkaldt "tilbagelån" i fagtermer. Det er skønt. Det eneste jeg er ked af er, at dansk har et domænetab. Det er ikke kun noget, jeg siger. Det siger Dansk Sprognævn også, og derfor mener vi, at sprognævnet må styrkes«.
Jeg forstår, at punktafgifterne nu ikke er officiel politik i Dansk Folkeparti. Men hvordan vil du sikre, at Dansk Folkeparti fremover ikke bruger fremmedsprog, når partiet præsenterer sig selv? Partiledelsen optræder jo ofte med en holdning til "social dumping," "roadshow" eller "cabbotage-kørsel".
»Det er slet ikke det, det handler om. Det har jeg lige forklaret dig. Det handler ikke om enkelte ord. Det handler om, at hvis man begynder at kommunikere på arabisk på Nørrebro, så vil det være skidt. Det handler om at vi er i Danmark, og her skal man så vidt muligt undervise på dansk og kommunikere på dansk i den danske offentlighed«.
Men enkelte ord er hvad du ville slå ned på med punktafgifter, ind det her til formiddag blev gjort klart af partiledelsen, at det ikke er partiets politik. Enkelte ord er vel elementer i det samlede problem, du ser?
»Nej. De enkelte ord indgår som en del af vores ordforråd, og det kan folk jo godt forstå. Men det er ikke særligt respektfuldt, hvis man udelukkende taler engelsk, arabisk eller andre sprog. Se på Færøerne. 18 vindblæste øer med en befolkning på blot 50.000, som i århundreder har kæmpet for deres sprog. I dag er det et levende sprog, og jeg synes, at det er meget inspirerende den måde, der holdes fast i sproget. Det vil jeg gerne, at vi lærer af i Danmark«.
»I hovedstadsområdet er det meget smart at bruge engelsk. Men vi er nogle stykker rundt om i landet, der godt kan lide at tale og høre dansk og se reklamer på dansk. Vi er ikke sprogforskrækkede. Jeg taler selv tysk, engelsk og fransk. Jeg har læst italiensk og oldgræsk på universitetet. Det handler om at have respekt for danskerne ved at kommunikere på dansk til dem. Det handler ikke om enkelte ord. Det er ærgerligt, at det altid skal ned på det der niveau om enkelte ord«.
Men når du selv foreslår punktafgifter på reklamer ...
»Jeg har lige sagt til dig, at det ikke er på enkelte ord. Se den meget udskældte reklame fra danske bank. I jeres egen avis er der også reklamer udelukkende på engelsk. Jeg appellerer (fransk, red.) bare til at vi kommunikerer på dansk, når vi nu er i Danmark. Det er mærkværdigt, at du overhovedet ser en historie i mit budskab om at vi skal bevare vores sprog«.
Når et parti sætter punktafgifter ind bag budskabet, vækker det jo opsigt?
»Som sagt har det blot været et lidt frisk forslag«.
Hvad mener du med at Dansk Sprognævn skal have større muskler.
»Jeg kan give et eksempel: Hvis man nu gav Dansk Sprognævn muskler til at hjælpe Apple, så de kunne udkomme med Siri på dansk samtidig med at Siri udkom på engelsk. Det handler om at styrke dansk«.
Du lyder som en, der har fået et gok i nøden i partiledelsen. Er det rigtigt forstået?
»Ja. Den er god nok. Jeg foreslog det med punktafgifterne i et kronikforslag i maj. Det brød partiledelsen sig ikke om, og det skrev gruppeformanden også til mig. Den mail fik jeg ikke lige læst. Men så fik jeg det at vide i morges på den hårde måde. Det er jo ledelsen, der bestemmer, og det er min fejl«.