Hvad er der sket?

Den engelske hovedstad, London, blev onsdag eftermiddag ramt af et angreb.

Kl. 15.40 dansk tid kørte en grå Hyundai ad Westminster Bridge i London, gassede op og kørte derefter direkte mod fodgængerne på broens fortov. Flere blev ramt, blandt andre en kvinde, som enten blev slynget af broen eller sprang for livet og endte i Themsen.

Bilen fortsatte i retning af det britiske parlament, hvorefter chaufføren efter at have braget ind i et hegn, fortsatte i løb hen mod parlamentsbygningen. Med sig havde han en kniv, som han angreb en betjent med.

Han blev efterfølgende skuddræbt af politiet på stedet, men var ifølge flere øjenvidner forinden på vej mod en anden betjent med trukket kniv. Det er dog ikke bekræftet.

Hvor mange er dræbt?

Fire personer er blevet dræbt. To af dem blev dræbt på Westminster Bridge - en kvinde i 40erne og en mand i 50erne - , den tredje er betjenten – 48-årige Keith Palmer, der blev knivstukket – og den fjerde er gerningsmanden.

Tidligere meldte politiet ud, at der var fem dræbte, men det tal blev revideret torsdag morgen.

Yderligere 40 andre er såret – heraf flere alvorligt, og dødstallet risikerer derfor at stige yderligere i løbet af de næste dage. Blandt de alvorligt sårede er kvinden, der endte i Themsen.

Flere nationaliteter er blandt ofrene, men ikke meldinger om danskere.

Var det terror?

Ja, det er i hvert fald den teori, der for nuværende arbejdes ud fra.

Storbritanniens premierminister, Theresa May, har kaldt angrebet for »sygt og depraveret« og gerningsmanden for en »terrorist« og fortalte på et pressemøde onsdag, at det i hendes optik ikke er tilfældigt, at parlamentsbygningen er rammen for angrebet, fordi det symboliserer frihed og demokrati.

Britisk politi har desuden beskrevet, hvordan man vurderer, at gerningsmanden var »inspireret af international terrorisme«.

Hvem stod bag?

Politiet formoder, at der var en enkelt gerningsmand bag angrebet, og at det er ham, der blev skuddræbt foran parlamentet, da han var i færd med sit angreb.

Mandens motiv er fortsat ukendt, men politiet mener, han var inspireret af international terrorisme.

Der er tale om en mand, som er født i Storbritannien, og som tidligere har været efterforsket af den britiske efterretningstjeneste MI5 på mistanke om, at han har ekstremistiske holdninger.

Han var dog ikke under observation op til angrebet, da der ifølge den britiske premierminister Theresa May ikke var noget, der tydede på, at han var på vej til at udføre et angreb.

De britiske myndigheder kender mandens identitet, men har endnu ikke offentliggjort den.

I løbet af onsdagen offentliggjorde flere medier et billede af ham samt hans identitet, men senere viste det sig, at de bragte det forkerte navn. Politiet har meldt ud, at de kender gerningsmandens rigtige identitet, men den bliver fortsat tilbageholdt.

Terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) har torsdag påtaget sig skylden for angrebet.

Hvad skete der med politikerne i parlamentsbygningen?

Angrebet fik straks politiet til at indlede en såkaldt lockdown af parlamentsbygningen, som stod på, indtil pladsen var finkæmmet, og myndighederne var sikre på, man igen havde styr på situationen.

Den britiske premierminister, Theresa May, blev som en del af lockdownen hurtigt ledt ud af parlamentet i en bil, der kørte hende i sikkerhed.

Hvordan har politiet reageret?

Siden angrebet har politiet udført flere koordinerede aktioner rundt omkring i Storbritannien, blandt andet i London og Birmingham.

Det er desuden kommet frem, at bilen, som gerningsmanden brugte, er lejet fra et biludlejningsfirma i Birmingham.

I alt er seks adresser blevet ransaget og syv personer blev i den forbindelse anholdt. Siden er en ottende person desuden anholdt mistænkt for at have relation til sagen. Det oplyser The Met Police på Twitter.

Myndighederne har dog ved flere lejligheder understreget, at angrebet er udført af en enkelt person, og at man ikke har viden om nye, konkrete trusler.

Hvorfor kommer angrebet nu?

Angrebet kommer præcis et år efter, at den belgiske hovedstad, Bruxelles, var rammen for et terrorangreb. Dengang blev flere bomber detoneret i byen – i lufthavnen Zaventem og ved metrostationen Malbeck, som ligger nær EU-institutioner i byen.

Både britiske og internationale aviser har hæftet sig ved, at angrebet netop kommer på årsdagen for Bruxelles-angrebet. Det er dog ikke bekræftet fra officiel hold, at årsdagen har været et motiv for angrebet.

Europa har de seneste år været ramt af en stribe angreb. I flere af tilfældene har der været tale om simple angreb, hvor køretøjer er brugt som værktøjer. Du kan få et overblik over de seneste tre års triste episoder her.

Hvordan ser Storbritanniens terrorhistorik ud?

I Storbritannien har myndighederne i en årrække advaret om risikoen for terrorangreb og har haft held til at afsløre flere hundrede terrorplaner, som man har formået at forpurre.

Sidst landet var ramt af et angreb i denne skala, var i 2005, hvor 52 personer mistede livet i en serie af bombeangreb mod busser og undergrundstog i den britiske hovedstad.

Siden angrebene i Paris og Bruxelles i henholdsvis november 2015 og marts 2016 har den britiske sikkerheds- og efterretningstjeneste MI5 vurderet terrorrisikoen mod landet som »alvorlig«.

Truslen forbliver på det niveau efter onsdagens angreb, fastslog Theresa May i sin tale.

Påvirker angrebet terrortruslen herhjemme?

Angrebet i London har haft direkte konsekvenser for politiets arbejde i hovedstaden herhjemme onsdag, hvor Københavns Politi var mødt talstærkt op foran Christiansborg.

Ifølge politiet en rutinemæssig indsats, når et parlament i et af Danmarks nabolande er udsat for angreb.