»Europa er ikke et sted, men mange steder, og begynder altid i et hjørne, for eksempel her,« skriver Jens Christian Grøndahl fra Limfjordens forblæste kyster, inden han drager på legatbetalt skriveophold på Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom.
Det kunne lyde som opskriften på en prætentiøs og smådoven pligtbog fremskrevet med venstre hånd under Lazios sol. Det er ikke tilfældet. Grøndahl er i forrygende form. Med afsæt i en efterkrigssamtale mellem den danske forfatter Ole Wivel og Karen Blixen samt en fejde mellem de franske filosoffer Albert Camus og Jean-Paul Sartre om forholdet mellem kunst og moral - følelse og fornuft - sammenvæver han, let resigneret, undrende og befriende selvironisk, et overlegent sammenhængende essay om kunsten og samtiden.
