Midt i USA ligger verdens mest trafikerede strøg for tornadoer. Og midt på det strøg ligger den mosaik af forstæder, indkøbscentre, motorveje og beboelsesvogne, som til sammen udgør Oklahoma City: 1,2 millioner mennesker, som hvert forår ud over den uinspirerende geografi også deler en frygtindgydende meteorologi. Kold luft fra nord møder tør luft fra vest, som møder varm og fugtig luft fra syd, som tilsammen får beboerne til konstant at have et øje på himlen og et øre til nødfrekvenserne.
I maj 1999 ramlede den vindkraftigste tornado, som endnu er målt, gennem den sydlige del af Oklahoma City. En radar målte en hastighed på 484 kilometer i timen inde i tornadoen, og den kostede 34 døde og knap seks mia. kroner i skader.
Dengang talte eksperterne om, at den slags skete kun én gang hver 400 år. Men der gik ikke engang fire år. I 2003 blev det sydlige Oklahoma City ramt af endnu en kraftig tornado, som sårede over 100 mennesker, og i går skete det igen. Den tredje monstertornado på 14 år ramte Moore City og de øvrige forstæder i området, og den tredje gang blev ulykkens gang. Tornadoen var ikke så vindkraftig som i 1999, men til gengæld landede den med et meget større og bredere fodaftryk. Tornadoen nåede vindhastigheder på over 300 kilometer i timen, og på det tidspunkt trak den henover et tre kilometer bredt spor. Tirsdag morgen dansk tid var 91 beboere meldt døde, deriblandt 20 børn. 145 var sårede, deriblandt 70 børn.
Og myndighederne forberedte omverden på det, der var værre. Tornadoen forvandlede en folkeskole til en bunke af gasbeton, rør og tømmer, og mange børn var meldt savnede. Syv børn var fundet døde på skolen. De havde tilsyneladende søgt tilflugt i en kælder, hvor et vandrør var sprunget, og de var druknet, oplyste NBC.
»Hvordan skal vi forklare det til børnene,« spurgte en mor til et overlevende skolebarn på CNN. »Hvordan skal vi forklare dem, at deres hjem, deres venner, deres skole, pludselig er væk?«
»Der kan ikke være en Gud,« skrev én beboer på Twitter. »Bed for os,« skrev en anden.
På overflyvningsbilleder på lokal-Tv kunne man se kvadratkilometer efter kilometer med huse, der var slået i småstykker, og på en lokalkanal stod en tilmudret og barmavet mand foran det, der kort forinden havde været hans hjem.
»Det er væk,« sagde han i en tilstand af granatchok. »Det hele er væk.«
En kort køretur derfra, på en lokal ranch, var flere af de 80 heste også væk. Et vidne sagde til Tv-stationen KFOR:
»Det var som i filmen 'Twister.' Heste og andre genstande hvirvlede rundt. om mig.«
I aftes dansk tid dekreterede luftfartsmyndighederne flyveforbud over katastrofeområdet, fordi redningsmandskabet bedre skulle kunne høre overlevendes råb om hjælp under ruinerne.
I New York Times fortalte en overlevende, Kelcy Trowbridge, en af de mest hjerteskærende historier fra natten. Hun og hendes mand og deres tre børn nåede selv i sikkerhed i en tornadokælder hos en nabo, og i fem minutter sad de under tæpper og lyttede til tornadoens hærgen. Da de kom ud, fandt de deres hus fladtrådt og deres bil på hovedet et par huse væk, og Kelcy Trowbridges mand gik ind i ruinerne for at søge efter efterladenskaber.
Pludselig råbte han, at hun skulle få fat i politiet. I ruinerne havde han fundet en lille pige - en lille pige på to eller tre år - som tornadoen havde efterladt.
Hun var død.