Vi shopper D-vitamin som aldrig før. Sammen med æblejuice, broccoli, rugkiks og et par liter A38 smider vi lige en dåse D-vitamin ned i indkøbskurven i Netto eller Irma.
Det kan vel ikke skade, og det er altid bedre at forebygge. Eller hvad?
Er vi lidt mere rutinerede, forholder vi os også til, hvilken slags det skal være, og bestiller måske på nettet.
I sprayform, udvundet fra australsk fåreuld. Sprayes ind i kinden og under tungen. Optages direkte i blodbanen, uden om fordøjelsessystemet. Styrker immunforsvar, tænder og knogler.
Eller måske skulle man i stedet nappe en dåse D3 med samme navn som et dansk rockband? Sort Sol – inklusive lakridssmag?
Kunne også være som perler, opløst i frisk, koldpresset olivenolie og indkapslet i blød gelatine.
Men to af Danmarks førende forskere i D-vitamin advarer om, at vi ikke bare skal spise løs.
Ikke tyrkiske peberbolsjer
For D-vitamin som kosttilskud er hverken nye spændende varianter af tyrkiske peberbolsjer eller endnu et sundhedsindslag på linje med løbetræning og grøntsagsjuice i en moderne livstil. En livsstil, hvor vi som sunde, raske mennesker for alt i verden vil gardere os imod alt det ubehagelige.
»Der hersker en stadig mere udbredt opfattelse af, at hvis man bare tager D-vitamin, er det evige liv lige rundt om hjørnet. De seneste ti år er der blevet købt enorme mængder af D-vitamin, det har været som en tsunami og er helt ude af proportioner,« konstaterer klinisk professor, dr. med. Peter Schwarz, Rigshospitalet.
»Der er købt mængder, som er langt ud over, hvad der har en gavnlig effekt for raske borgere. Der hvor fokus skal være, er hos de borgere eller patienter, som virkelig har behov for D-vitamin.«
Han mener, at danskerne i stadig højere grad har fået en opfattelse af, at D-vitamin i hvert fald ikke kan skade. »Som om det er en mirakelpille, der kan redde os fra alle mulige sygdomme,« siger han.
Peter Schwarz har forsket i D-vitamin og har været med til at undersøge D-vitamin-niveauet hos næsten 250.000 københavnere. Resultaterne blev offentliggjort sidste år og viste i lighed med tidligere undersøgelser, at der en sammenhæng mellem dødelighed og for lavt D-vitamin-niveau. Men som noget nyt viste undersøgelsen også, at D-vitamin niveauet kan blive for højt. Og at det kan være decideret sundhedsskadeligt at have for meget D-vitamin i blodet.
Skal vi holde fingrene væk fra dåsen med D-vitamin?
»Vi må bruge konklusionen til at spørge os selv, om vi bare fortsat skal spise D-vitaminer på samme måde, som vi spiser bolsjer,« siger Peter Schwarz.
Men hvad skal vi så? Skal vi tage D-vitamin eller ej? Er det mest risikabelt helt at lade være? Eller er det farligere at have fingrene for langt nede i vitamin-dåsen med bogstavet »D« hver dag?
»Jeg kan ikke svare på, om det skader. Jeg kan hverken sige, at man skal tage D-vitamin, eller at man ikke skal gøre det. Jeg er klar over, at det ville være betydelig lettere, hvis jeg kunne komme med et entydigt klart svar. Men hvorvidt man skal spise D-vitamin for en sikkerheds skyld, kan vi ikke sige, for der har ikke været en dokumenteret effekt endnu.«
Sammen med en række andre forskere afventer han resultaterne af det hidtil største studie af D-vitamin, som i øjeblikket er i gang i USA. Resultaterne ventes klar i 2017.
Indtil videre er eneste stærke indikation for, at D-vitamin har en effekt, at det sammen med kalcium kan gavne, hvis man er ramt af osteoporose eller har dokumenteret mangel på D-vitamin, forklarer Peter Schwarz.
Han understøtter dermed Sundhedsstyrelsen, der anbefaler mennesker over 60 år at tage et kosttilskud af D-vitamin på mellem 10 og 20 mikrogram om dagen.
»Men hvis man er 38 år, drøner rundt, henter to børn på cykel og bagefter går til badminton, har jeg altså meget svært ved at se, hvorfor man skal tage D-vitamin som kosttilskud,« siger han.
For misinformation og støj
Ifølge Peter Schwarz har både læger og forskere selv været med til at signalere D-vitamins positive effekt. Derfor er de ikke uden skyld, mener han, når danskerne de seneste ti år har revet D-vitamin-dåser, kapsler og sprayflasker ned fra hylderne. I Matas er efterspørgslen på D-vitamin i dag markant større end for ti år siden, oplyser Henrik Engberg Johannsen, informations- og miljøchef i Matas.
»Alt for meget hype, misinformation og støj med forenklede budskaber,« mener Peter Schwarz som endnu forklaring på, at D-vitamin i den grad hitter i befolkningen.
»Hvis man gav bankrådgivning på samme måde, som man informerer befolkningen om D-vitamin, ville konkursen af Roskilde Bank være en ren bagatelsag,« siger han.
Fra anden af Danmarks førende forskere inden for D-vitamin, klinisk professor, overlæge, dr. med Børge Nordestgaard, Herlev og Gentofte Hospital, kan man heller ikke få et klart svar på, om det er klogt at tage D-vitamin. Eller om man skal lade være, hvis man i forvejen er sund og rask.
»Hvis man har fået målt, at ens D-vitamin-værdi er for lav, skal man dog tage det alvorligt. Og jeg kan uden at ryste på hånden sige, at den væsentligste årsag til for lavt D-vitamin er mangel på sol,« siger Børge Nordestgaard.
»Det handler om, hvordan vi lever vores liv. Hvad vi spiser, og om vi får sol nok. For hvis vi gør det, får vi også D-vitamin nok.«
Han henviser til, at ingen forskningsbaserede studier endnu har vist, at det hjælper at tage D-vitamin som tilskud, hvis man vil minimere risikoen og forebygge hjertekarsygdomme, diabetes, Alzheimers, kræft og andre sygdomme.
Om der er deciderede bivirkninger ved at tage D-vitamin, vil Børge Nordestgaard ikke afvise. Ligesom han heller ikke vil sige:
»Spis da bare løs.«
Uafklaret om bivirkninger
»Vi ved ikke, om der er bivirkninger. D-vitamin er et kosttilskud, og er derfor ikke underlagt de samme stramme regler som medicin, hvor det skal dokumenteres, at der ikke er bivirkninger.«
Ifølge Børge Nordestgaard tænker de fleste mennesker slet ikke den tanke, at der kan være bivirkninger ved indtag af kosttilskud.
»Det opfattes jo ofte bare som »naturligt«. Hvorimod mange tænker, at den rigtige medicin, dén, som læger udskriver, helt sikkert har bivirkninger. Men den rigtige forskel er bare, at ved medicin er bivirkningerne undersøgt, det er den ofte ikke ved kosttilskud.«
Når danskerne tager D-vitamin i næsten en tsunami-agtig størrelse, sker det som led i et stadig større behov for at forebygge. For at få kontrol over deres liv, blandt andet ved at måle det.
»Vi skal passe på ikke at måle os ud af alle mulige former for sygdomme, fordi vi i dag har de digitale muligheder. Det skal raske mennesker slet ikke koncentrere sig om,« mener Peter Schwarz.
»Folk vejer sig i ét væk og får dermed en viden om, hvorvidt de vejer et kilo mere, end de gjorde i går. Men hvilken betydning har det? Det er et ekstremt behov for at få kontrol over liv og død. Personligt vil jeg ikke bruge mit liv på at måle alt det, jeg har mulighed for at måle. Det eneste, alt det måling kan bruges til, er som underholdning, man kan gemme på sit IT-udstyr.«
Mennesker vil have magt
Behovet for at måle er et ønske om kontrol over sit liv, mener forfatter og tidligere religionsforsker ved Aarhus Universitet Iben Krogsdal.
»Mennesket har altid gerne villet have magt, ikke mindst over sig selv,« siger hun.
»Der er flere former for styreredskaber, hvis det er kontrol, man ønsker. Et af dem er via kosten, herunder sygdomsforebyggelse, et andet er træning. Men det er en illusion, når man foregøgler at have magt over sin krop og sit liv, og et forsøg på at få kontrol indefra. Der er intet, der er sikkert – selv mennesker, der lever sundt, bliver syge. Meget af det, der rammer os som mennesker, rammer os udefra, derfor er kontrol en illusion.«