Danmarks statsminister og justitsministeren har trods en perlerække af møder med topembedsmænd og politichefer været efterladt med et forkert billede af sikkerheden omkring synagogen i København efter det første terrorskyderi: Indtil for ganske nylig troede de begge, at der skete øjeblikkelig bevogtning, sådan som statsministeren udtalte til den internationale presse 16. februar.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) gav i Folketinget sin forklaring om, hvad hun vidste om sikringen af synagogen efter terrorskyderiet mod Krudttønden.

Med sin forklaring sår statsministeren tvivl om den rådgivning og information, regeringen har fået fra sine embedsmænd og chefer på et tidspunkt, da der bl.a. skulle tages stilling til vigtige spørgsmål om de danske jøders sikkerhed.

Justitsministeriet frigav nemlig kort forinden e-mail, som dokumenterer, at Københavns Politi allerede 16. februar gjorde embedsmænd i både Justitsministeriet og Statsministeriet bekendt med, at der blev posteret fast bevogtning ved synagogen cirka 19.30. Det er næsten fire timer efter skyderiet på Krudttønden – og stik imod udtalelsen fra statsministeren til den internationale presse. Statsministeren nåede ikke at få oplysningerne før pressemødet.

Samtidig viser en e-mail fra PET samme dag, at efterretningstjenesten – tilsyneladende foranlediget af afgående chef Jens Madsen – anfægtede, at beredskabet var hævet efter angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo fem-seks uger tidligere i Paris, sådan som statsministeren udtalte på pressemødet.

Af dokumenterne fremgår det også, at der var i alt ni møder efter 16. april med repræsentanter fra de involverede myndigheder, hvor Justitsministeriets departement havde lejlighed til at læse udkast til den redegørelse, som endegyldigt fastslog, at der gik næsten fire timer, før der var permanent bevogtning foran synagogen, hvor flere gæster nåede at ankomme til en konfirmationsfest uden beskyttelse.

Foruden de ni møder har der været afholdt mindst tre møder i regeringens sikkerhedsudvalg, hvor flere departementschefer, PET’s chef Jens Madsen, politidirektør Thorkild Fogde og rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg har deltaget. Derudover har der været et møde med partilederne, hvor jødernes sikkerhed specifikt var på dagsordenen.

Gennem alt dette havde Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt og justitsminister Mette Frederiksen imidlertid et forkert billede af sikkerheden for det jødiske samfund, siger de begge.

»Nogen må da have læst den«

En forklaring, som vækker undren hos Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef i PET, set i lyset af den ret præcise e-mail fra Københavns Politi allerede 16. februar.

»Taler kronologien ikke for sig selv? Mailen fra Københavns Politi har passeret Justitsministeriet mandag, nogen må da have set den, og nogen må have læst den. Der er nogle indre sammenhænge, der slet ikke passer. Det reelle grundlag for bevogtningen ved synagogen bliver allerede bibragt om mandagen,« siger han.

Samtidig ser PET-chef Jens Madsens afgang stadig mere mystisk ud, mener Bonnichsen:

»Jens Madsen er bragt i en uholdbar situation. Han står i kviksand til knæet med hovedet nedad. Vi savner en ordentligt belyst kommunikation i den her sag. Politiet har leveret det faktuelle materiale, og selvfølgelig informerer man så meget, som man overhovedet kan. Også i det øjeblik, man kan se, der er en fejlopfattelse af tingene. Så prøver man da på at korrigere det,« vurderer Hans Jørgen Bonnichsen.

Hvis ministeriet er blevet bekendt med, at regeringens absolutte top er blevet misinformeret, er man forpligtet til at rette op på misforståelsen, lyder det fra forvaltningsekspert og lektor ved juridisk institut ved Aalborg Universitet Sten Bønsing.

»Som embedsmand skal man gøre ministeren opmærksom på, at ministeren har en fejlagtig opfattelse, har sagt noget forkert, eller hvis man har en relevant information, der kan være interessant og relevant for ministeren. Det har man en forpligtigelse til. Vi ved selvfølgelig ikke i den konkrete situation, om ministeren har fået oplysninger fra sit embedsværk, og hvornår hun i givet fald har fået oplysningerne om en misforståelse,« lyder det.

Vildfarelsen i ministerierne blev klar for offentligheden samme dag, som PET-chefen gik af, onsdag i sidste uge. Han har ikke mulighed for at give sin version af sagen på grund af sin tavshedspligt, siger professor Søren Højgaard Mørup fra juridisk institut på Aarhus Universitet. Jens Madsen forflyttes til politiområdet i Rigspolitiet.

»Jens Madsen kan – uden at bryde sin tavshedspligt – sige, at han er uenig i, at nogen er blevet bibragt et forkert billede på møder, hvor han har deltaget. Men da han ikke kan gå i detaljer, er det svært at overbevise offentligheden om, at han har ret. Desuden er det under alle omstændigheder i praksis svært for ham at forsvare sig med den stilling, han i dag har i ministeriet.«

Hver sit ansvar

Er det rimeligt at sige, at man er blevet bibragt et forkert billede, når der ligger en mail i Justitsministeriet mandag d. 16. februar om, at der kl. cirka 19.30 blev disponeret to patruljer til fast bevogtning af synagogen?

»Det kommer an på, om der har været andre informationer fremme tidligere, og det kan vi ikke vide. Man må i givet fald undersøge nærmere, hvad der er foregået, inden mailen blev sendt til ministeriet, dvs. hvordan regeringen kunne få den opfattelse, at bevogtningen skete øjeblikkeligt.«

Med de nye oplysninger, der kom frem i går, siger Jørgen Olsen, tillidsmand i Rigspolitiets afdelinger, herunder PET, at der er behov for en grundigere afdækning af om – og i givet fald hvordan - ministeriet vitterligt blev bibragt et forkert billede.

»Politiet må tage ansvar for det, politiet gør, og politikere må tage ansvar for, hvad de gør. Jeg har stadig den holdning, at vi har brug for at få det her afdækket fuldstændigt,« siger Jørgen Olsen.

Justitsministeriet havde i går aftes ingen kommentarer i sagen.

Henning Thiesen, formand for de offentlige chefer i DJØF, ønsker heller ikke at kommentere de ledende embedsmænds rådgivning.