Danskere, der frygtes at lide af demens, kan komme til at vente måneder og halve år på de undersøgelser, som skal fastslå, om de har sygdommen. Dermed kan det komme til at trække i langdrag, før en behandling sættes i gang, og det kan gøre det sværere at bremse symptomerne på den frygtede sygdom.
De seneste indberetninger til sundhedsvæsenets ventetidsregister, Venteinfo, viser, at flere afdelinger over hele landet har ventetider på mellem 11 og helt op til 38 uger, før mulige demenspatienter kan få den første undersøgelse. Det er helt urimeligt, lyder kritikken fra Alzheimerforeningen.
»Det er ekstremt vigtigt at få stillet en korrekt diagnose i tide. Uden den rigtige diagnose kan man ikke få den rigtige behandling, og patienterne skal ikke gå og vente i månedsvis. Det er uudholdeligt. Det er helt afgørende, at sundhedsvæsenet får øget kapaciteten på dette område,« siger foreningens direktør, Nis Peter Nissen.
Alzheimerforeningen har tidligere kritiseret de lange ventetider i demensudredningen. Den bakkes op af eksperter, der fremhæver, at lange ventetider kan skade demenspatienter.
Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens kan nogle patienter på venteliste have en demenssygdom, der udvikler sig hurtigt, og andre går måske i virkeligheden rundt med en depression eller andre ubehandlede sygdomme i hjernen.
Det kan også være en meget kompleks udfordring at få stillet en præcis diagnose. Der findes mere end 100 sygdomme, der kan give demens. Forskellige demenssygdomme giver forskellige symptomer og kræver forskellig behandling.
Jo tidligere i forløbet, der sættes ind, desto bedre muligheder er der for at hjælpe patienten og de pårørende med støtte, vejledning og behandling, som eventuelt kan bremse symptomerne ved sygdommen, der ikke kan helbredes. Derfor er det vigtigt, at udredningen foregår hurtigt og har høj kvalitet, fremhæves det.
Politikerne erkender problemerne
Ifølge den såkaldte udredningsgaranti har syge danskere ret til at blive undersøgt inden for 30 dage eller få en plan for det videre forløb, hvis det er fagligt kompliceret.
Alligevel ligger ventetiderne på demensudredning på nogle sygehuse i for eksempel Region Sjælland på 12-14 uger, mens Hukommelsesklinikken i Skive angiver en ventetid på helt op til 38 uger.
I Region Hovedstaden har patienter tidligere på året fået besked på, at der var 20 ugers ventetid til demensudredning på Glostrup Hospital, og at man således ikke overholdt udredningsfristen på én måned, ligesom man heller ikke kunne sende folk på privathospital i stedet, fordi de var henvist til specialiseret udredning.
Aktuelt opgives ventetiden på Rigshospitalet på at komme til den første undersøgelse til at være på 11 uger, på Hillerød Hospital er ventetiden på 14 uger, På Gentofte og Herlev må man vente 16 uger, mens Glostrup Hospital er helt oppe på 24 ugers ventetid.
I regionerne erkender man, at der er store problemer med demensudredningen, hvilket i vid udstrækning skyldes, at der er mangel på specialister – neurologer – til at stå for diagnosticeringen.
»Der er ingen tvivl om, at der er for lange ventetider, og det er ikke i orden. Men vi gør alt, hvad vi kan, for, at det skal blive bedre,« siger Leila Lindén, gruppeformand for Socialdemokraterne i Region Hovedstaden.
Blandt andet ser man på, om der er andre faggrupper end neurologerne, der kan udføre nogle af opgaverne, og ifølge Leila Lindén arbejdes der desuden i Danske Regioner på at lave en aftale med privathospitalerne om at stå for hele demensudredningen og ikke kun dele af den, blandt andet MR-skanninger, som det er tilfældet i dag.
I regeringen er meldingen, at hele demensområdet har brug for et løft. For nylig blev der indgået en satspuljeaftale, som medfører, at der i årene 2016-2019 er afsat 470 mio. kr. til at udarbejde en national handlingsplan. Et af målene er, at demenspatienter skal udredes og behandles hurtigere.