BRUXELLES: For første gang i den tre måneder gamle koalition til bekæmpelsen af Islamisk Stat mødtes de nu flere end 60 lande onsdag på udenrigsministerniveau for at diskutere fremskridtene, og nok så vigtigt den videre vej frem i kampen mod Islamisk Stat.
Og den kamp bliver både svær og langvarig at vinde i Irak, mens der omkring nabolandet Syrien slet ikke er en fælles strategi for, hvad der skal gøres.
Efter mødet oplyste forsvarsalliancen NATO, at Irak ifølge landets premierminister, Haider al-Abadi, vil anmode NATO om hjælp til at træne og reformere sit forsvar. Dermed bliver alliancen mere direkte involveret i kampen mod Islamisk Stat, selv om NATO ikke er en del af koalitionen.
Træning og rådgivning fra NATO vil utvivlsomt kunne styrke Iraks militær betydeligt, men det er langtfra sikkert, om Irak uden hjælp fra fremmede landes tropper på landjorden kan klare opgaven med at tvinge Islamisk Stat tilbage.
Som den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, konstaterede, skal »fremskridtet i de seneste tre måneder ikke skjule det faktum, at truslen fra IS er langt fra at være overkommet, og at der er pokkers meget at gøre endnu.«
Han brugte det tyske ord »verdammt« som en klar understregning af, at det bliver en ganske langvarig affære.
Steinmeier pointerede, at det er helt centralt, at en række arabiske lande er engagerede i kampen og tager lederskab, fordi kun de mellemøstlige lande med legitimitet kan overbevise befolkningerne i regionen om, at IS på ingen måde handler i islams navn.
Foreløbigt er 11 arabiske lande med i koalitionen, men ses der på, hvilke midler der bliver lagt, er det på alle måder en amerikanskledet koalition. Der var bestemt en god grund til, at USAs udenrigsminister, John Kerry, sad for bordenden onsdag, for det er USA, der svinger taktstokken og styrer de militære operationer i koalitionen.
Iranerne er nødvendige for en løsning
Flere af de arabiske lande med Saudi-Arabien i spidsen er imidlertid bekymrede for, at de irakiske styrker ikke kan trænge Islamisk Stat tilbage uden støtte fra amerikanske tropper på landjorden. Men USA vil kun udføre bombemissioner fra fly, og om det er nok, er fortsat uvist.
En mindst lige så stor bekymring i koalitionen går på, om den irakiske regering kan række ud og favne hele det etnisk og religiøst splittede Irak. Den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), formulerer det således:
»Det bliver helt afgørende, at den irakiske regering bliver ved med at indbefatte alle grupper i Irak, så den får befolkningens tillid. Hvis befolkningen først begynder at gå imod Islamisk Stat, så har vi vundet kampen.«
Et skridt i den rigtige retning er, at den irakiske regering efter lang tids forhandlinger nu er blevet enig med den kurdiske selvstyreregering i Nordirak om fordelingen af olieindtægter.
Alle de vestlige udenrigsministre roste al-Abadis indsats for at favne alle irakere, men alle frygter også splittelse mellem den store shiitiske befolkningsgruppe og de mange sunnimuslimske irakere.
Den shiitiske nabo Irans indflydelse er en anden hovedpine. Der findes ingen langvarig løsning i Irak, uden at Iran er involveret, men forholdet mellem Iran og Vesten er stadig på frysepunktet med de udskudte forhandlinger om Irans atomprogram. Meget symbolsk lod det amerikanske forsvarsministerium tirsdag forstå, at også iranske fly havde bombet Islamisk Stat inde i Irak, hvilket en iransk talsmand dog afviste.
USAs udenrigsminister, John Kerry, understregede efter onsdagens møde, at USA alene koordinerer sine luftmissioner med den irakiske regering, ikke med Iran, og USA har heller ingen planer om at koordinere med Iran, sagde han.
Udfordringerne i kampen mod Islamisk Stat i Irak er altså store, men koalitionen er trods alt enig om indsatsen.
I det borgerkrigshærgede naboland Syrien er koalitionslandene til gengæld hverken enige om midlerne eller den langsigtede strategi. Og uden en løsning i Syrien bliver det svært at komme Islamisk Stat til livs i de tilgrænsende områder i Irak.