Det er koldt udenfor, regnen siler ned. Anmelderen har tændt kaminen i sommerhuset, hvor han har sat sig med den nye Lars Kepler-krimi, »Stalker«. Gennem persiennerne flakker lyset på terassen, men ellers er det bælgmørkt.

Anmelderen bladrer hurtigt. Det går stærkt, når man læser Kepler – der er et pseudonym for det svenske forfatterpar Alexander og Alexandra Ahndoril – for sproget er skrevet i en filmisk nutid, der får læsepulsen op. Nu er anmelderen jo også helt alene i sommerhuset, så der er ikke noget til at distrahere – ud over de blodige begivenheder i bogen.

»Stalker« er femte bog i serien om den svensk-finske kriminalkommissær Joona Linna – en afart af Jo Nesbøs karismatiske Harry Hole. Den første bog, »Hypnotisøren« (2009), var et nervepirrende gennembrud, toeren, »Paganinikontrakten« (2010), var derimod en aldeles kønsløs omgang, mens treren og fireren, »Ildvidnet« (2011) og »Sandmanden« (2012), leverede gedigen spænding.

»Stalker« er nu lige et par hakker bedre end de forgående – her er Kepler tilbage med det forrygende splatter- og thrillergys, der var så velgørende i debuten, tænker anmelderen, der pludselig hører mærkelige lyde udenfor. Er der mon nogen? Han rejser sig og spejder ud i mørket, tjekker at dørene er låst, før han læser videre.

Malende mordbeskrivelser

I »Stalker« sender en ukendt gerningsmand iført gul regnfrakke videooptagelser af kvinder til politiet, der kort efter kan finde kvinderne dræbt. De er først blevet »stalket« i længere tid og så slagtet med en køkkenkniv, deres ansigt og krop dolket til ukendelighed. Kepler beskriver mordene i detaljer – det gyser i anmelderen, her virker det filmiske sprog mere effektivt end en horrorfilm, for billederne og paranoiaen skabes inde i læserens hoved.

»Klonk«. Der var lyden igen. Anmelderen kigger op, men kan ikke se andet end brændeovnen i hjørnet. Han læser videre. Kepler introducerer i »Stalker« en ny person, Margot Silverman, der har taget over efter Joona Liina, som i slutningen af fjerde bog forsvandt. Hun er en højgravid, no-nonsense figur, der arbejder hårdt for opklare sagen. Men selvfølgelig skal vi have Joona Liina på banen – han bliver fundet i Nord-sverige og trukket tilbage til Stockholm – og snart er han også i hælene på den regnfrakkeklædte morder.

Scoopet i »Stalker« er dog, at Kepler henter psykologen Erik Maria Bark ind på scenen igen. Ham husker anmelderen fra første Kepler-bog, hvor han var en central person. Erik Maria Bark er specialist i hypnose, men han er samtidig en figur plaget af pillemisbrug og tungsind, og hurtigt begynder han at køre med sine egne dagsordener.

Et vindstød tager i et af sommerhusets vinduer. Hårene rejser sig på nakken af anmelderen. Endnu en kvinde er blevet offer for morderens kniv. »Det første knivstik trænger så dybt ind i hendes ryg, at hun hører spidsen skrabe mod betonvæggen foran sig,« læser anmelderen.

Keplers veludførte varemærke

Lars Kepler er inspireret ikke bare af Jo Nesbø og selvfølgelig den svenske krimilegende Stieg Larsson, men også af horrorfilmens fortælle- og billedsprog, hvor køkkenknive og regnfrakkeklædte mordere er fast inventar. Bogen er umanerligt drevent skruet sammen, med en tilpas vekslen mellem vold og vildspor, psykologisk drama og den blodige, hårdkogte action, der er blevet Lars Keplers varemærke. Det er ikke for sarte sjæle, og på »Stalkers« godt 600 sider bliver anmelderen revet rundt fra orgier på eksklusive hotelværelser til depraverede pakhuse med narkotikaafhængige prostituerede, fra forstadsrækkehuse og herskabslejligheder til ødegårde og nedlagte glasværker, uden at han regner plottets virkelige sammenhæng ud andet end som ekkoet af en knivsspids’ sagte ridsen mod ydersiden af et vindue.

Det er blevet sent i sommerhuset. Anmelderen lægger bogen fra sig, børster tænder og går i seng. I mørket myldrer lydene frem, han tænder lyset igen og henter en brødkniv i køkkenskuffen, som han lægger på natbordet.

Man ved jo aldrig, hvem der kigger ind af vinduerne.

Titel: Stalker. Forfatter: Lars Kepler. Oversat af Jesper Klint Kistorp. Sider: 616. Pris: 350 kr. Forlag: Gyldendal.

Læs et uddrag her