Når det handler om at finde vej - i bil, på cykel eller måske til fods - så er danskerne blandt de mest flittige til at overlade destinationsjagten til navigationssystemer.

Særligt når det handler om systemer indbygget i smartphones, hiver mange danskere mobilen frem for at lande det rigtige sted. Det viser Eurobarometeret »Space activities«, der har taget temperaturen på EU-borgernes syn på blandt andet navigationssystemer.

I Danmark er udbredelsen af brugen af navigationssystemer størst med 72 procent efterfulgt af Luxembourg og Holland, mens den er mindst blandt borgerne på Malta med en udbredelse på 21 procent.

Umiddelbart kunne det være fristende at udlede, at danskerne dermed er de borgere i EU, der har sværest ved at finde vej. Forklaringen på den flittige brug blandt danskere hænger dog i højere grad sammen med, at der i Danmark er en meget høj udbredelse af smartphones, der netop har indbygget navigationssystemer eller muligheden for at integrere dem. Det forklarer teleanalytiker og direktør i Strand Consult, John Strand.

- For det første ligger Danmark i den tunge ende i Europa, hvad angår penetrationen af smartphones. Og så har der har der generelt været meget fokus på bilnavigationssystemer i Danmark, hvor danskerne har en købekraft, hvor et navigationssystem ikke slår bunden ud af økonomien, siger John Strand.

Samtidig er danskerne blandt de nationaliteter, der generelt er gode til at tage ny teknologi til sig. Derfor er det heller ikke så overraskende, at det også gælder feltet for GPS- og satellitnavigation, lyder det fra Mads Thimmer, der er direktør i videncenter for ny teknologi, Innovation Lab.

- Navigation er i stigende grad blevet en basisfunktion, der er skiftet fra at være en funktion, man vil betale for at benytte til en gratis software. I dag er det efterhånden blevet en fuldstændig integreret del for forbrugerne, at apparater bredt set har indbygget lokalitetsfunktioner og navigation, siger Mads Thimmer.

Det er særligt kortfunktioner, der ifølge Mads Thimmer i første omgang er blevet en funktion, forbrugerne forventer at få. Siden er navigationselementer begyndt at flytte ind i andre tjenester som eksempelvis teknologiske enheder, der benyttes til sport som løbe- og cykelture, i såkaldte »apps« – små programmer i smartphones - og i sociale, digitale tjenester som Facebook, hvor brugerne benytter tjenester til at vise, hvor de befinder sig lige nu.

Eurobarometeret, der er udarbejdet af Generaldirektoratet for Erhvervspolitik efter anmodning af Europa-Kommissionen, tager overordnet også temperaturen på EU-borgernes viden om det såkaldte Galileo-system, der skal være Europas egen pendant til det amerikanske GPS-system, der i dag benyttes i mobile enheder. Ifølge rapporten fandt lanceringen af de første fuldt operationelle Galileo-satellitter sted i oktober 2011. Det fulde system vil komme til at omfatte 30 satellitter, og de første tjenester vil gradvist blive gjort tilgængelige fra 2014.