Et svampelignenede, mikroskopisk dyr, fundet på dybt vand ud for Australien af danske forskere, giver videnskabsfolk grå hår i hovedet. For organismerne passer ikke ind i Livets Træ. Sådan et mysterium har forskerne kun oplevet en håndfuld gange i løbet af det sidste århundrede, skriver bt.dk.

Dyrene, der er paddehatformede og kun få millimeter store, blev indfanget på vanddybder mellem 400 og 1000 meter på den sydøstaustralske kontinentalskråning ud for Tasmanien i 1986 af Jean Just.

Men først nu er de blevet undersøgt til bunds af tre forskere fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, emeritus Jean Just, professor Reinhardt Møbjerg Kristensen og lektor Jørgen Olesen.

Resultatet af undersøgelsen er netop offentliggjort i en artikel i det ansete videnskabelige tidsskrift PLoS ONE.

»At finde sådan noget som det her, er ekstremt sjældent. Det er måske kun sket omkring fire gange i de sidste 100 år,« fortæller en af forskerne, lektor Jørgen Olesen, til BBC.

»Vi tror, at organismerne hører til i dyreriget, men spørgsmålet er hvor?«

Videnskaben klassificerer dyr på basis af fællestræk og benytter bl.a. grupperne række, familie, slægt og art.

»Nu har vi omsider fået beskrevet og klassificeret vores paddehatteformede dyr, som kort fortalt er to helt nye arter i en ny slægt i en helt ny familie af dyr. Vi ved dog stadig ikke helt præcist, hvor dyrene skal placeres på livets træ,« siger Jean Just fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Foreløbig er de to nye arter blevet indplaceret i en ny slægt, Dendrogramma enigmatica og Dendrogramma discoides, i den ny familie Dendrogrammatidae.

På baggrund af visse ligheder antyder forskerne, at de små, svampeformede dyr, muligvis er i slægt med vandmænd og ribbegopler. De nye dyr ligner også i påfaldende grad nogle for længst uddøde dyr fra den 600 millioner år gamle prækambriske Ediacara.

Ifølge lektor Jørgen Olsens kan de nye dyr enten være en meget tidlig gren af Livets Træ, eller være en 'mellemregning' i udviklingen af to andre arter.

I et interview med BBC medgiver Jørgen Olesen, at de små dyr kan ende med at blive placeret i en eksisterende gruppe, fordi deres biologi endnu er stort set ukendt. De indsamlede eksemplarer fra 1986 har nemlig været opbevaret i først formaldehyd og derefter 80% alkohol og det er derfor ikke muligt at lave en DNA-test.

Forskernes artikel i PLoS ONE afsluttes da også med en opfordring til andre forskere om at skaffe friske eksemplarer af de svampelignende dyr, så der kan laves genetiske analyser af dem.

»Vi offentliggjorde artiklen til dels som en bøn om hjælp,« siger Jørgen Olsen til BBC. Måske er der nogen, derude, som kan hjælpe os med at finde den rette hylde til dyrene.