Danmarks højeste flagstang lagt ned
Aalborg Kommune siger nej til 50 meter høj flagstang med et dannebrogsflag på 140 kvadratmeter.
Aalborg Kommune siger nej til 50 meter høj flagstang med et dannebrogsflag på 140 kvadratmeter.
Danmarks højeste flagstang er blevet lagt ned - inden den blev sat op.
Et flertal i Aalborg Kommunes teknik- og miljøudvalg har sagt nej til Danmarkssamfundet, som ville rejse en 50 meter høj flagstang med en 140 kvadratmeter stor udgave af Dannebrog som markedsføring af Aalborg, skriver Nordjyske.dk.
Til sammenligning er Rundetårn i København 36 meter højt.
Flagstangen skulle stå på en lille ø ved Lindholm Strandpark og desuden være en hæder af Dannebrog. Men et byrådsflertal med Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti afviste at give særtilladelse til det tårnhøje projekt.