Vi når det lige på falderebet: Velkommen til Berlingskes store fodboldprisuddeling 2015:

Årets Superhelt: Pludselig sad Kasper Schmeichel og hans holdkammerater foran den irske pub på Strøget i København klædt ud som Superhelte og drak øl. Tja, hvorfor ikke? I en mindre kamppause var Leicester taget på en godkendt smuttur til Danmark, inden de vel hjemme besejrede de Chelsea med 2-1 og fastholdt sin plads helt i toppen af Premier League. En sensation med Schmeichel i en hovedrolle. Årets spiller i Danmark? Ja, hvem ellers.

Årets Hvor-Svært-Kan-Det-Være: Erik Sviatchenko er en sød, intelligent og velopdragen ung mand, der interesserer sig for kunst og mode, og som ved siden af sine egne og farmands projekter konstant bliver bedre og bedre til at spille fodbold. For at understrege at man både kan blæse og have mel i munden valgte han ikke bare at forsvare, men også at score landsholdets første mål i fire kampe, da han blev skiftet ind mod Frankrig og pyntede på nederlaget med en smuk, smuk 1-2 reducering.

Årets Kvajeblækklat: Det var så sjovt og charmerende, da Hobro sidste år rykkede op i Superligaen og vandt over alle de store klubber, mens den lune skolelærer Jens Hammer Sørensen forlængede kontrakter i frakvarterene. Knap så charmerende var det, da han ikke fik sat hakker i alle de rigtige felter i forbindelse med købet af Adama Tamboura og efterfølgende måtte se en sejr over AGF forvandlet til et skrivebordsnederlag. Det viste sig siden, at han tidligere havde begået samme fejl, der endte med at koste syv nederlag til Jyllandsserie-holdet. Tilbage på skolebænken.

Årets Afskedssalut: Allan K. Pedersen tog direkte i Grøften i Tivoli og fejrede salget af FC Nordsjælland til den engelske investorgruppe Pathway Group. 12 år tog det ham at bygge klubben op gennem en mådeholden forretningsmodel med lavt til lønloftet og transfervinduerne på fuld gab. Han ville vise alle »skvadderhovederne,« at man kunne tjene penge på fodbold, sagde han, inden han bookede en flybillet på Businessclass til 30.000 kroner og fløj New York. See you, skwatherheads!

Årets undskyldning: Dronen. Da Den Internationale Sportsdomstol (CAS) tildelte Albanien sejren efter skandalekampen i Serbien, hvor en drone fløj henover banen og startede et masseslagsmål, blev Danmarks vej til EM pludselig meget sværere, og landstræner Morten Olsen stirrede sig blind på skrivebordsafgørelsen. Dronen og dronemanden stod forrest i Olsens arsenal, når han skulle forsvare sit eget holds dårlige resultater (blandt andet to sløje 0-0 kampe mod Armenien og netop Albanien). Helt galt gik det, da Leon Andreasen scorede et mål med hånden for sin tyske klub, Hannover 96, og Olsen blev spurgt, om landsholdsspilleren skulle have erkendt sin udåd: »Det er nok det, de vil have. Det er jo det, de mener med fairplay! Ligesom med den der drone! Nej, det der fairplay-halløj, det må jeg indrømme, det giver jeg ikke noget for efterhånden.« Så fylder en drone meget.

Årets angreb: Glen Riddersholm sagde op i FC Midtjylland kort efter at have sikret klubben dens første mesterskab og kort før kvalifikationen til Champions League gik i gang: »Jeg har været ærlig overfor mig selv og konstaterer, at der er kompromiser i hverdagen, som jeg ikke længere kan indgå, hvis jeg skal være den bedste udgave af mig selv og den leder, jeg ønsker at være over for spillerne og staben,« lød det i den centrale passage af den pressemeddelelse, der fulgte med opsigelsen. Efterfølgende sivede historierne om uenighed mellem ham og direktør Claus Steinlein. Selv ville Glen Riddersholm ikke sige noget - og så kom...

...Årets modangreb, da FC Midtjyllands bestyrelsesformand, Rasmus Ankersen, i Politiken svarede tilbage: »Det har været dybt skuffende at opleve hvor lidt format, Glen har håndteret perioden efter sin opsigelse med. At bruge enhver lejlighed til at udtale sig som ekspert om FCM, at dukke op på træningsanlægget dagen før en Champions League-kamp og forsøge at få billetter til logen på stadion få uger efter sin opsigelse er ikke bare respektløst over for klubben, men også decideret ukollegialt over for Jess Thorup.« Smak.

Forresten: Årets klub er selvfølgelig FC Midtjylland. Flot mesterskab. Fin europæisk gruppespilsdebut. God underholdning både inden for og uden for stregerne.

Årets struds: Formand Jesper Møller undlod over flere dage at svare på, hvad han mente om klubbernes kritik af DBUs dyre landsholdsaftale, der blev holdt hemmelig for bestyrelse og offentlighed i otte måneder, og som førte til, at klubberne igangsatte arbejdet med at få selvstyre over Superligaen. Til gengæld var Jesper Møller hurtig til at kræve reformer i FIFA: »FIFA har brug for en ny præsident til at gennemføre reformer og skabe åbenhed og transparens,« lød det i første linje af den DBU-artikel, hvor han i maj krævede Sepp Blatters afgang. Jo, jo.

Kære alle: Godt nytår!