Regeringen førstebehandler tirsdag sit udspil til næste års finanslov i folketingssalen og tørner dermed for første gang i flere måneder sammen med hovedudfordrerne i blå blok om den økonomiske politik.

Debatten er på alle måder et forvarsel om den valgkamp, der venter inden for det kommende år, fordi partierne i dag får mulighed for at teste argumenter af og angribe hinandens politik i en direkte TV-transmitteret konfrontation.

Regeringens strategi har stået klar i nogen tid: Konsekvenserne af Venstres politik om nulvækst i næste valgperiode skal udstilles. Med sit finanslovsforslag for 2015 lægger finansminister Bjarne Corydon (S) op til en offentlig vækst på 0,8 procent, og samlet kan regeringen finde omkring 20 mia. kroner mere til velfærd frem mod år 2020.

Corydon har udvalgt sundhedsområdet som det punkt, hvor regeringen i første omgang vil vise, at der er forskel i dansk politik. Socialdemokraterne og de Radikale har afsat en halv milliard kroner næste år til en sundhedspakke, der blandt andet fokuserer på bedre kræftoverlevelse og behandling af kroniske sygdomme.

Mandag kom så Venstres modsvar, da partiets leder, Lars Løkke Rasmussen, præsenterede Venstres forslag til næste års finanslov og høstede stor ros blandt politiske iagttagere for at tage luften ud af regeringens offensiv på sundhedsområdet.

Løkke fastholder nulvækst næste år og skaber endda et ekstra råderum gennem en række besparelser på blandt andet udviklingsbistanden og DSB.

De ekstra penge vil Venstre blandt andet bruge på en sundhedspulje til en milliard kroner næste år, så partiet i første omgang fordobler det beløb, som regeringen har sat af. Løkke vandt dermed en væsentlig strategisk sejr ved at bevise, at han kan finde penge til sundhedsområdet samtidig med, at han arbejder med nulvækst.

Men går man i dybden med Venstres udspil, bliver billedet mere mudret.

Partiet har endnu ikke fremlagt en klar økonomisk plan for tiden frem mod år 2020. Havde de det, ville det stå klart, at regeringen faktisk finder flere penge til sundhedsområdet, fordi den samlet set skraber fem milliarder kroner sammen til sundhedspakken frem mod år 2018. Venstre finder kun fire milliarder i samme periode, forudsat at den ekstra sundhedsmilliard er permanent.

Desuden mangler Venstre fortsat at bevise, at partiet kan løfte de store ambitioner på skatteområdet. Med partiets finanslov skaber Løkke et råderum på fem milliarder kroner til skattelettelser, som blandt andet går til at videreføre boligjobordningen og afskaffe den omstridte NOx-afgift.

Det efterlader omkring 2,7 milliarder kroner til yderligere initiativer på skatteområdet. Ifølge Venstres finanslovsforslag skal pengene gå til initiativer, der sikrer, at det »bedre kan betale sig at arbejde, og som styrker dansk konkurrenceevne ved at sænke virksomhedernes omkostningsniveau«.

Har man fulgt lidt med i Venstres skatteudmeldinger i denne valgperiode, så må man formode, at partiet her taler om den såkaldte PSO-afgift, der pålægges energitunge virksomheder, og hvor Venstre har sagt, at de ønsker at gå længere, end regeringen har været villig til.

Men mest af alt er der nok tale om skattelettelser til de små indkomster, som Løkke har kaldt en »prioritet«. I finanslovsudspillet varsler Venstre en såkaldt JobReform, »hvor man skal kunne mærke gevinsten ved at yde en indsats«.

Den borgerlige tænketank CEPOS har for Berlingske regnet på, hvor mange penge Venstre har til lettelser i beskæftigelsesfradraget på finansloven for 2015. Hvis Løkke bruger det samlede beløb på lettelser i bunden, kan partiet blot lette skatten med maksimalt 150 kroner om måneden for en LO-arbejder med en årsløn på 350.000 kroner. Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS lægger ikke skjul på, at han langtfra finder det ambitiøs nok.

I første omgang skal regeringen dog bruge de kommende forhandlinger til at lande en aftale om finansloven. Alt tyder på, at det bliver med de røde kolleger i Enhedslisten og SF. Begge partier har dog pustet sig op i dagpengespørgsmålet, hvor Corydon og ikke mindst den nye R-leder Morten Østergaard har nægtet at give sig, og det efterlader en lille mulighed for, at Venstre kan gentage succesen fra sidste år og lande en sen aftale med Corydon.

Trods uenighederne om næste års finanslov skal man ikke tage fejl: Venstrefolkene er klar, hvis chancen byder sig.

Berlingske er efterfølgende blevet kontaktet af Venstres pressetjeneste, som påpeger, at Venstre også ønsker at bruge fem milliarder kroner på sundhedsområdet i perioden 2015-2018 ligesom regeringen. I tillæg til den årlig sundhedsmilliard, som fremlagt i partiets finanslovsforslag, er en anlægsmilliard i årene 2016-2018, som regeringen også operere med.