Med introduktionen af 'gegenpressing' tog Alexander Zornigers tyske overfaldsfodbold sidste sæson Superligaen med storm. For første gang siden sæsonen 05/06 sluttede Brøndby på andenpladsen, og den vestegnske optimisme var nærmest ikke til at skære igennem. Men anden sæson under den bestemte tysker har ikke været lige så smertefri for Brøndby-holdet.
Sæsonstarten har været en rutschebanetur for Brøndby-fansene. Først slog vestegnsklubben FC Midtjylland overlegent med 4-0 i Superliga-premieren. Derefter røg man ud af Europa League-kvalifikationen til Hajduk Split, og tre dage senere slog man så FCK i et derby, hvor man var altdominerende, og hvor københavnerne ikke havde et eneste skud indenfor Frederik Rønnows mål.
Del:
