Den tidligere cykelrytter Brian Holm nægter sig skyldig i at skulle have sexkrænket en syvårig pige.

Det understreger Brian Holms advokat kort inde i retssagen, der begyndte onsdag klokken 9.30.

Af anklageskriftet fremgår det, at den 51-årige eks-rytter 26. april 2014 mellem klokken cirka tre og fem om natten på en adresse på Frederiksberg havde et »uanstændigt forhold, herunder ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed«, og dermed krænkede blufærdigheden på en syvårig pige.

Hvis Brian Holm kendes skyldig, kan han få op til fire års fængsel efter straffelovens paragraf 232.

Der er også rejst krav om erstatning på vegne af pigen.

BNB