Danske Søren Rieks har rigtig fundet målformen frem i Holland.
Han var torsdag aften endnu en gang på pletten for sin klub Nijmegen, da de med 1-0 sendte Groningen ud af den hollandske pokalturnering og avancerede til næste runde.
Dermed er den tidligere Esbjerg-spiller kommet ind i en lille målstime efter, at han i lørdags scorede to mål i liga-kampen mod Roda, som Nijmegen vandt med 4-3.
Torsdagens sejr var en smule overraskende, da Groningen til daglig ligger i sub-toppen af den hollandske Æresdivision på en 6.-plads, mens Nijmegen er at finde sidst i rækken.
Alligevel kunne Søren Rieks dog afgøre sagerne, da han med sit mål i første halvlegs sidste minut sørgede for sejren.
Rieks spillede hele kampen for Nijmegen, og det gjorde også en anden tidligere Esbjerg-spiller Kevin Conboy.
Med sejren er Nijmegen klar til kvartfinalen i den hollandske pokalturnering.