Det vælter ud med signaler fra det danske boligmarked, som stritter i alle mulige retninger. Den ene dag skyder antallet af tvangsauktioner i vejret, mens prisen på huse falder. Næste dag er der meldinger om en stor optur og flere handler i København, mens der kort tid efter er oplysninger fremme om, at sommerhuse står til salg i længere tid end nærmest nogensinde før.

Så hvilken vej, vinden blæser på det danske boligmarked, er det vanskeligt at få en hurtig og god fornemmelse af.

Men for at kaste lidt bedre lys over området har Berlingske Business i samarbejde med BRFkredit og Nykredit samlet en række af de vigtigste strømpile for det danske boligmarked. Stort set alle disse pile peger i en rigtig retning. Det tyder på, at nedtur langsomt er ved at blive afløst af optur, og de senere års massive prisfald formentlig er ved at klinge af. Det gælder især omkring København og i mindre grad uden for de store byer.

»Boligmarkedet har fået det bedre, men det balancerer fortsat på en knivsæg og er ret skrøbeligt,« siger seniorøkonom i BRFkredit Mikkel Høegh.

Direktør Karsten Beltoft fra Realkreditforeningen er enig. Han peger på, at de løbende undersøger, hvor mange danskere som aktivt leder efter ny bolig.

»Det tal er steget på det seneste, så vi har også den opfattelse, at boligmarkedet har fået det bedre,« siger han.

Seniorøkonom hos Nykredit Tore Stramer vurderer også, at boligpriserne holder sig nogenlunde uændret året ud og i bedste fald stiger en smule til næste år.

De seneste nye tal for boligpriserne fra både Danmarks Statistik, Realkreditrådet, Boligsiden.dk, Home og Nykredit viser da også tegn på en lille fremgang og lidt højere priser.

Det er da også så meget som 25 pct., at priserne nu er faldet på landsplan, siden de toppede i efteråret 2006, hvilket af sig selv burde gøre et boligkøb mere interessant.

Det er især de historiske lave renter, som stimulerer boligmarkedet. Fortsat er det således muligt at låne én mio. kroner hos realkreditten for omkring 1.100 kroner om måneden efter skat, hvis der er tale om et F1-lån uden afdrag.

Realkreditten, som lever af at låne penge ud til fast ejendom, er selv med til at holde boligmarkedet underdrejet. Man har således over det seneste års tid sat bidragene i vejret på betydelig vis, hvilket har spist en stor del af fordelen ved den lave rente. Samtidig er betingelserne for at få lån strammet betydeligt. Mange steder skal man således tjene mere end før og kunne fremvise et bedre budget end tidligere, hvis man vil låne penge til boligkøb.

Risiko for rentestigninger

Realkreditten er heller ikke længere så interesseret i at give kunderne de F1-lån uden afdrag, som ellers har været den billigste og mest populære låneform i årevis. Årsagen er, at disse lån kræver mere kapital som sikkerhed end andre lån med længere løbetid.

Det er også sandsynligt, at renten begynder at tikke i vejret i takt med, at europæisk økonomi får det bedre. Hvornår dette sker er uhyre svært at sige, men det vil formentlig lægge en vis dæmper på priserne. Det samme vil den aftrapning af rentefradraget, der er i gang, og som frem til 2019 sænker skatteværdien af renteudgifter fra 33 til 25 pct. for årlige renter på mere end 50.000 kroner for enlige og det dobbelte for ægtepar.

Det er dog noget nær umuligt at spå om boligpriserne især i disse år, hvor usikkerheden er i top, og renten og andre vigtige størrelser suser op og ned med stor fart. Så hvad, der vil ske med priserne herhjemme om et eller to år, er og bliver mere en ren trossag end den store videnskab.

At boligmarkedet fortsat er langt fra »normale« tilstande ses også ved, at der fortsat er unormalt mange boliger til salg, lange salgstider og et stigende antal tvangsauktioner. Summen af det hele er alligevel, at tiderne er blevet lidt bedre, men langt fra lige så gode som fra 2004 og frem til efteråret 2006 da det hele kogte over og endte med et større rengøringsarbejde, som fortsat er i gang.