Bendtner er blevet far
Caroline Fleming har født i London.
Caroline Fleming har født i London.
Den danske landsholdsspiller Nicklas Bendtner er torsdag blevet far, skriver ugebladet Her & Nu.
TV-baronessen Caroline Fleming er træt og udmattet, efter hun i eftermiddags fødte en velskabt søn ved kejserafsnit på en eksklusiv fødeklinik i London. Det skriver Her & Nu.
Kejsersnittet, som forløb uden komplikationer, var planlagt til at finde sted i dag, og i løbet af eftermiddagen ringede Caroline Flemings søster til de spændte forældre hjemme på Valdemars Slot på Tåsinge med den glædelige nyhed.
- Ja, jeg er blevet mormor igen, og det er pragtfuldt, jublede lensgrevinde Molise Iuel-Brockdorff.
Da familien på Tåsinge fik den glædelige nyhed var mini-Bendtner stadig så ny, at mål, vægt og længde endnu ikke var kendt.
- Men det er som ventet en dreng, og det vigtigste er, at alt er gået godt, og at barnet er velskabt, sagde den glade mormor til Her & Nu.
Også hos Nicklas Bendtners fodboldklub, Arsenal, havde man forventet, at der ville komme en lille ny mini-Bendtner til. Derfor er det ikke sikkert, at den nybagte far får fodboldskoene på til lørdagens kamp mod Stoke.
- Nicklas Bendtners partner er i fødsel, og han står til at blive far enten i dag eller i morgen, så jeg ved ikke, om vi involverer ham, sagde Arsenals træner Arsène Wenger.
I forvejen er Arsenal-fodboldspilleren 'pap'-far til Caroline Flemings to børn, som hun har med milliardæren Rory Fleming.
Parret er endnu ikke officielt skilt, men de sidste par måneder har den 22-årige fodboldspiller boet sammen med baronessen