Det kan lyde skræmmende for et moderne menneske, men engang var der ikke noget, der hed ferie. Det var dengang, kun overklassen havde råd til at tage sig den fornøjelse at holde fri nogle uger om året. I slutningen af 1800-tallet så en række badehoteller strandsolens lys, og de blev startskuddet til, at folk med kulturel og økonomisk kapital kunne dyrke det søde liv med god mad, smuk udsigt, afslapning og romantik. Her var et snert af victoriansk dekadence, hvor de rige, smukke og kendte dansede med de smukke piger til den lyse morgen under lysekronernes skær. Alt det kan man læse om i Bent Hardervigs nye billedskønne bog »Sommerglæder«, som slår tonen an med de danske badehoteller.

Badehotellerne tiltrækker os stadig på nærmest mytisk facon. VisitDenmark, som kender danskernes ferievaner, har ikke tal på antallet af besøgende, men melder, at badehotellernes popularitet har været stigende de seneste 10 år, hvor sæsonen som regel har været fuldt booket eller tæt på. Badehotellet er definitionen på drømmen om den enkle, magelige og kultiverede ferie. Umiddelbart lokker det med sol, sommer, nydelse og tilstand af stilstand, fortæller Maria Haugaard Christensen, der er international projektchef i VisitDenmark.

»Flere af dem har ikke tv på værelserne, og de ligger naturskønt og med udsigt til havet. Det giver en kontrast til den stressede hverdag. Men det fascinerende er også, at hvert hotel har sin egen unikke historie. Man får om nogen steder et rigtig godt værtskab, møder ejeren og føler, man er tæt på, så det er en meget personlig oplevelse.«

Udover den umiddelbare nydelse, afspejler badehotellernes popularitet også tidsånden. For vi er blevet mere nøjsomme og mådeholdne, og badehotellet giver gode rammer at udleve de værdier i, fortæller livsstilsekspert Kirsten Poulsen.

»I stedet for nostalgi vil jeg kalde det autenticitet. Det handler om at bevare det, der er, gå på genopdagelse i de gamle måder at gøre tingene på og finde de gamle opskrifter frem, fordi der lå et gedigent håndværk og engagement i det. I stedet for konstant at tænke nyt, udnytter og optimerer vi det, der allerede findes,« fortæller Kirsten Poulsen, direktør i trendanalyse-virksomheden First move.

Selvom badehotellerne i dag er mere folkelige, startede historien som sagt et andet sted.

Et af de mere ekstravagante var Skagen Badehotel, hvor der var fest og dans i musiksalonen til den lyse morgen. Det åbnede i 1898 et luksuriøst hotel med 200 senge, 39 garager til »selvejende automobiler«, en landingsplads til fly, tennisbaner, golfbaner og ikke mindst den lange balkon, som bød på morgenmad med udsigt over klitterne, strandet og vandet.

Her lagde Kong Christian og Dronning Alexandrine vejen forbi. Det samme gjorde Dronning Alexandra af England, Kejser Wilhelm 2. af Tyskland, en siamesisk konge og andre royale og noble gæster.

Det var også her, man fandt en alkoholiseret handelsfabrikant, en provokerende redaktør på en socialistisk avis – som blev læst af den humanistisk orienterede overklasse, lokkende danserinder og en indehaverske af en privatskole, en pebermø og amatørmaler, som tegnede skitser af små, nøgne drenge for en skilling. Halløj på badehotellet, siger jeg bare. Det brændte desværre ned i 1943.

Der er heldigvis nok af badehoteller, som står endnu. Vil man have sig et nostalgisk tilbageblik, kan man besøge Svinkløv Badehotel, opført i i træ 1925, som byder på Vesterhavet, kunstudstillinger og klassisk musik. Der er også Hornbækhus på Sjællands nordkyst fra 1923, kendt for at have huset digtere og kunstnere, herunder Tintins »far« Hergé. Samt et hav af andre fra Bornholm til Skagen. Vil man blot se med bag kulisserne, uden at tage del i festligheder, byder TV2 næste år på den historiske tv-serie badehotellet om dramaer og intriger i perioden 1928 til 1933.