WASHINGTON: Det er sjældent, at de amerikanske virksomheders topledelse engagerer sig i større samfundsdebatter. Men det gør Apples topchef, Tim Cook, som ikke alene er kommet ud i et politisk stormvejr, fordi han nægter at efterkomme det amerikanske forbundspolitis, FBIs, ordrer om at åbne for krypteringen i Apples iPhones.

Han er også kommet i søgelyset især hos den republikanske præsidentkandidat Donald Trumps støtter, fordi han angiveligt har deltaget i »hemmelige« konspirationsmøder i republikansk regi for at fælde Trump.

Jo, amerikanske virksomheder har også tidligere engageret sig i samfundsdebatten ved at forære milliarder af dollar væk til godgørende formål. Men det har sjældent ligefrem været kontroversielle ting, de har blandet sig i.

Men Tim Cook er nu nået op i den samme liga som Starbucks topchef, Howard Schultz, som sidste år »dummede« sig ved at iværksætte et politisk stunt, da endnu en sort amerikansk mand var blevet skudt af politiet.

Han bestemte, at de ansatte i kaffekæden skulle skrive »Race together« på papkrusene, når de udleverede kaffen, og oplyse kunderne om behovet for medfølelse og samarbejde på tværs af racerne i USA. Det var ikke var en god idé, syntes personalet, og aktionen blev hurtigt afblæst.

Tim Cook blander sig også i kontroversielle debatter. Som da staterne Kansas og Indiana var ved at stemme for en lovgivning, der i realiteten ville betyde, at handlende i de to delstater ville kunne afvise at handle med homoseksuelle, hvis virksomhederne af religiøse grunde var imod ægteskaber af samme køn.

Dette fik Apple-chefen til i en kommentar i The Washington Post at rette et angreb mod denne lovgivning – et angreb der hurtigt blev rettet mod ham selv, fordi han tog hele Apple til indtægt for sine synspunkter og i øvrigt selv er homoseksuel. Men det vakte opsigt.

Kæmper mod overvågning

Tim Cook er nu i et politisk stormvejr af en helt anden kaliber. FBI vil tvinge Apple til at lave et program, der kan dekryptere den iPhone, som er blevet konfiskeret i forbindelse med terroraktionen i San Bernardino sidste år.

Tim Cook har nægtet at efterkomme FBIs ordre af den simple grund, at hvis man udvikler en metode til at afkode en mobiltelefon, så har man i princippet den samme mulighed for at åbne millioner af andre telefoner.

Det vil sætte kunderne i en svær situation, fordi de aldrig kan vide sig sikre på, om de bliver overvåget af myndighederne eller ej. Sikkerheden for kunderne betyder alt for Apples topchef, siger han. Og selv om det kunne lade sig gøre at lave en engangskode, ville det udløse en sand lavine af krav fra de offentlige anklagere rundt om i landet, der er i besiddelse af iPhones, som har været anvendt til kriminalitet. De skal så også låses op. Ikke noget behageligt scenarie for en virksomheder, der lever af kundernes tillid.

Nu skulle man tro, at Tim Cook ville vinde på at stå fast, og undersøgelser har vist, at han hidtil ikke har skadet sin forretning med sin politiske aktivisme. Men nu har Donald Trump har på grund af Tim Cooks deltagelse i »kupmøder« mod præsidentkandidaten tordnet imod Apple på talerstolen og opfordret til boykot af selskabets produkter, hvis ikke Apple samarbejder med myndighederne.

Og netop spørgsmålet om terror og bekæmpelse er det er let at få folk med på i overskriftsform, hvorimod det er langt vanskeligere at redegøre for de mange etiske overvejelser, som Apple med myndighedernes krav er igennem. Trump vinder på den korte bane, men spørgsmålet er, om ikke Apple vinder på den lange.

Populær blandt medarbejderne

Tim Cook har været i Apple siden 1998 og blev udnævnt til topchef for virksomheden, da medstifteren og topchefen Steve Jobs døde i 2011. Han havde også være den, der styrede virksomheden under Jobs langvarige sygdomsforløb. Så han kendte Apple ud og ind og især det, der gør Apple unikt på markedet – hele tiden at lancere nye produkter og sikkerhedssystemer, der gør iPhone til en af de førende mobiltelefoner i verden.

Han har også skullet markere sit lederskab. At efterfølge en person som Steve Jobs har ikke været let, for den karismatiske stifter var om nogen ham, der tegnede virksomheden udadtil og stod altid på scenen, når nye produkter skulle lanceres.

Men Tim Cook har foreløbig gjort det godt, for han har sin egen stil, og internt i virksomheden er han betydeligt mere populær end Jobs, der kunne være besværlig og til tider uberegnelig i sit humør.

Han har i et parløb med Steve Jobs formålet at få virksomheden ud af en dødsspiral i 1990erne og gøre Apple til en forretning med et overskud på tæt på 100 milliarder dollar, selv om der siden 1998 har været både op- og nedture.

Ledelsesmæssigt er han den type, der begynder at sende emails inden klokken fem om morgenen og forventer at få svar. Han har holdt søndagsmøder for sine chefer om aftenen pr. telefon for at drøfte ugen, der kommer. Og han har skiftet ledelsen ud flere gange.

Man ved ikke meget om Tim Cooks privatliv ud over, at han dyrker fitness og al mulig sport, og han ikke er noget stort selskabsmenneske. Til gengæld er hans politiske aktivisme blevet bemærket. Og det kommer derfor ikke til at gå stille af hverken i valgkampen med Donald Trump eller i forbindelse med FBI-sagen.