Apple TV, der mest af alt ligner en stor ishockeypuck, krympes yderligere, når næste generation bliver frigivet. Det er kommet frem, efter en tegning (se i bunden af artiklen) forleden blev lagt ud på Federal Communications Commissions hjemmeside.
Meget mindre bliver TV-boksen dog ikke. Det nye længde- og breddemål lyder på 94 centimeter mod de nuværende 98, som de to foregående udgaver har målt.
Bedre indmad
Det, der er mere interessant, er, at boksen også får lidt mere krydderi indvendig. Først og fremmest vil processoren blive opgraderet, når Apple A5 bliver skiftet ud med A5X, som er samme processor, der sidder i iPad 3. Med en bedre grafikløsning kan vi håbe på lidt bedre ydelse af tunge videoer og 3D-grafik – i det mindste understøtter boksen nu opløsninger over 1080p, også kaldet fuld HD.
Derudover vil Apple TVs fjerde generation få en ny løsning for Wi-Fi og Bluetooth af samme type som findes i iPhone 5.
I skrivende stund ved vi ikke mere om det kommende Apple TV, men forhåbentlig går der ikke alt for længe, inden Apple selv kan melde noget ud.
Læs også: Spilproducent udfordrer Apple i kampen om stuen
Oversat af Janus Bødker.