Det er den gamle historie om »Barbara« igen:

En gift mand må tage på forretningsrejse og lade sin kone alene med både knoppens og kroppens krav om kærlighed.

Når komponisten Leoš Janáček interesserede sig for den, havde det personlige grunde: Han var sidst i sit liv dybt forelsket i en næsten fire årtier yngre kvinde – hvis travle ægtemand tilsyneladende affandt sig med tingenes tilstand.

Forholdet kastede søvnløse nætter, mange hundrede breve og et hav af vidunderlige værker af sig. Herunder operaen »Katja Kabanova« fra 1921.

At værket aldrig har været spillet i Danmark før, gør Den Jyske Operas efterårssatsning til et must i sig selv.

»Katja Kabanova« ejer vel ikke »Den fiffige lille rævs« lethed eller »Sagen Makropulos’« dybe psykologi. Men dens konflikt er evigt velkendt og dens portræt stadig vedkommende. Dens portræt af en kvinde på kant med både ægtemand og offentlig moral.

Annilese Miskimmon er Den Jyske Operas nyligt udnævnte chef og har lagt instruktionen i hænderne på sig selv. Ikke mange kunne have løftet den store opgave mere følsomt og troværdigt. »Katja Kabanova« er opera for voksne mennesker. Og sangen er om ikke uforglemmelig, så dog mere end hæderlig.

Alt står og falder med tjekkiske Pavla Vykopalova i rollen som Katja – og alt bliver stående. Man følger hunkønsvæsnets følelser og forstår hendes frustration. Den tjekkiske sangstjerne er et navn, man gerne hører mere til.

Richard Roberts synger ægtemanden Tichon og står ikke med verdens nemmeste rolle: Han skal være sin hustrus herre og mester og samtidig ligge under for sin mor. Velkommen i klubben, vil nogen sige. Men han klarer sig så glimrende.

For moderen er ikke hende, man skal holde med. Den statelige Anette Bod synger hende meget fint og tegner hende stærkt. Hun gør måske ligefrem denne provinsbyens primadonna tiltrækkende på den sexy måde – hvilket hun så ikke skal høre for.

Og både Aileen Itani som hendes evigt lyttende plejebarn og Jesper Brun-Jensen som brovtende købmand finder forbløffende flot ind i kernen af deres partier.

Flere af de mindre roller er i det hele taget overladt Den Jyske Operas faste struber. Slige sangere kaldes i folkemunde for husets vin. Og den smager glimrende!

Apropos står og falder: Scenografien skal kunne rejses i enhver sportshal og ser ud derefter. Den består grundlæggende af rækværker som dem, man ser i annoncer for maling – og var nær væltet ned over aftenens hårdt prøvede hovedrolle i onsdags. Enkel idé, køn nok farve, fin nok som symbolsk billede på samfundet. Men nok for flad i længden.

Flere af musikerne i Sjællands Symfoniorkester måtte også gerne gå mere seriøst til sagen. Om samtlige strygere spiller med, gør en stor forskel sådan en aften. Ligeså om alle blæsere står klokkerent.

Men igen: Leoš Janáček havde den grumme historie helt inde på livet. Og han skabte et drama, der selv går ind på livet af én.

Se det før din hustru.

Hvem: Den Jyske Opera med diverse sangere samt Sjællands Symfoniorkester, instruktøren Annilese Miskimmon og scenografen Nicky Shaw.

Hvad: »Katja Kabanova« – opera i tre akter af Leoš Janáček.

Hvor: FrederiksborgCentret i Hillerød onsdag. Spiller på Gamle Scene søndag og mandag.