»Krige og naturkatastrofer bonner direkte positivt ud på BNP, fordi de afspejler en økonomisk aktivitet. Det får det til at se ud, som om krige og naturkatastrofer skaber vækst og dermed velfærd«.
Sådan skriver Alternativets økonomi- og finansordfører, Josephine Fock i et blogindlæg på partiets hjemmeside og spørger retorisk:
»Giver det mening? Nej!«
Men måske er forklaringen på galskaben ikke, at BNP som mål for økonomisk velstand kan være et problematisk mål. Måske kan Alternativets økonomi- og finansordfører tage fejl i det eksempel, hun nævner som argument for at »nytænke vækstbegrebet« og »skubbe det perspektivløse og visionsfattige BNP til side«.
{embedded type="node/feeditem" id="34553931"}
Josephine Fock, du nævner konkret, at krige og naturkatastrofer »bonner« positivt ud på BNP, fordi de afspejler økonomisk aktivitet. Vil du forklare, hvad du mener?
»Det gør de jo i det sekund... Altså hvis du tager et skybrud. I det øjeblik du går ind i en butik og køber noget at reparere din kælder med, vil det skabe en økonomisk vækst i samfundet. Jeg kan da huske orkanen Katrina i USA. Den »bonnede« positivt ud på USA’s BNP.«
Hvor ved du egentlig det fra?
»Det har jeg fra pressen, og hvis jeg skal tro på pressen, så er det sådan, det er. Dengang var det historien. At orkanen hjalp USA ud af krisen. Jeg ved det ikke, men jeg læste, at orkanen var med i starten til at hjælpe USA ud af den økonomiske krise«.
Berlingske har undersøgt påstanden. Da Katrina raserede New Orleans og opland i slutningen af august 2005, ramte den USA’s energiproduktion, en amerikansk storby fik ødelagt infrastruktur som vand, transport og telekommunikationslinjer. Samtidig blev en af de vigtigste amerikanske vandveje, Missisipi-floden påvirket. USA producerede mindre energi i en periode, virksomheder var lukkede, folk kunne ikke komme på arbejde, og im- og eksport fra havnene langs Missisipi gik ned.
Læs også: Alternativet vil give folk færre penge til forbrugsgoder: »Vi har alle de ting, vi skal bruge«
I en amerikansk kongres-rapport, »The Macroeconomic Effects of Hurricane Katrina« udgivet i september 2005, en måned efter orkanen, var forudsigelsen, at orkanen ville få dramatiske konsekvenser for Lousiana og Missisipi, og at den ville trække USA’s BNP ned. Ikke drastisk, for de ramte områder repræsenterede trods alt kun en meget lille del af amerikansk økonomi, men forventningen var en dæmper på væksten på mellem 0,5 og 1 procent.
Forudsigelsen holdt stik. I oktober 2006 konkluderede styrelsen for statistik og økonomi, ESA, under det amerikanske handelsministerium, at effekten af Katrina (og Rita, som ramte en måned senere, red.) faktisk dæmpede væksten i hele USA’s BNP med cirka 0,7 procentpoint i tredje kvartal og 0,5 procentpoint i fjerde kvartal. Ifølge opgørelserne var dykket 0.5 procent point større end den øgede vækst, som genopbygningen efterfølgende udløste.
Så i det konkrete eksempel var effekten altså negativ og ikke positiv, og generelt har katastrofer ikke en stor betydning for BNP.
De fleste undersøgelser konkluderer overordnet, at katastrofer hverken har en positiv eller negativ økonomisk effekt. Et mindretal konkluderer, at naturkatastrofer kan udløse BNP-vækst.
{embedded type="node/feeditem" id="34563632"}
»Langt de fleste studier påviser at naturkatastrofer hverken har haft en positiv eller negativ effekt på økonomisk vækst for landet som helhed,«siger Jeanet Sinding Bentzen, adjunkt på Økonomisk Institut på Københavns Universitet, hvor hun blandt andet underviser i økonomisk historie
Peter Fisker fra Københavns Universitet, har lige holdt en forelæsning om katastrofers betydning for økonomien. Han er cand. polit og PH.d.-studerende ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. Han forklarer, at når der sker en katastrofe, er der to økonomiske effekter, der trækker i hver sin retning: En udbudseffekt, der påvirker BNP negativt, når virksomheder bliver nødt til at lukke for produktionen, infrastruktur ødelagt eller folk må blive hjemme. Udbudseffekten står over for en efterspørgselseffekt, som påvirker BNP positvt: Hvis bygninger og veje er ødelagte, skal de repareres, og hvis et land har råd, vil den økonomiske aktivitet fra genopbygningen øge BNP.
»Effekten afhænger af størrelsen på katastrofen samt omgivelserne: I et udviklingsland kan en katastrofe have vidtrækkende negative konsekvenser også på BNP, hvorimod den i et rigt land kan få en positiv effekt, fordi der bliver skudt nogle penge ud i samfundet,« siger han.
Èt er katastrofer, noget andet er krige. Her vil man i langt de fleste tilfælde ikke kunne se en positiv effekt, siger forskeren.
»Nej. Ikke ud fra en økonomisk perspektiv. Især ikke, hvis man ser på borgerkrige, som er den mest udbredte type krige. Her er der dels selve ødelæggelserne, men der er en række langsigtede effekter af krige, blandt andet fordi investorer anser risikoen for at være høj i et land, hvor der lige har været krig, og derfor vil de være tilbøjelige til at holde sig væk, selv om selve krigen er ovre. Her kan man ikke sige, at krige bonner positivt ud på BNP«.
Forskeren påpeger, at det kommer helt an på hvilken type konflikt, der er tale om.
»Det må man definere nærmere. Borgerkrigen er én krigstype. En anden er den krigsform, som USA deltager i visse steder i verden, der fører til ødelæggelser andre steder end i USA. Her kan man ikke udelukke, at der er en positiv effekt i USA,« siger han.