1) Fordelen ved at oprette et IVS er, at man slipper for at skulle skaffe 50.000 kroner fra starten. Det kan komme én til gavn, hvis man som iværksætter skal etablere en virksomhed, som egentlig ikke er særligt kapitalkrævende. Det kunne eksempelvis være IT-programmering eller konsulentvirksomhed, hvor det mere eller mindre bare kræver en computer og investering af egen arbejdskraft, før man er i gang.
Skal man have flere ansatte, har man brug for penge til at betale deres lønninger de første måneder. Skal man lave en produktionsvirksomhed med dyre maskiner, skal der være penge til at betale dem med. Da vil det bedre kunne betale sig at stifte et anpartsselskab.
2) I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at ledelsen i et IVS, i lighed med et anparts- eller aktieselskab, har ansvaret for, at kapitalberedskabet er tilstrækkeligt. Det betyder, at man som leder skal sørge for, at der er penge nok til driften i takt med, at der er brug for de penge.
Hvis der ikke er penge til driften, kan man blive gjort personligt ansvarlig for de tab, kreditorerne lider. Selv om dette også gælder for andre selskabstyper, er det ekstra vigtigt at notere sig det, hvis man kun har en selskabskapital på én krone. I den situation er der alt andet lige større chance for, at det går galt.
Laver man et IVS med en lav kapital, er det meget vigtigt at have gode budgetter. Man skal kunne bevise over for omverden, at der ikke var brug for flere penge, end dem man skød ind. Etablerer man en virksomhed for én krone og køber på kredit hos en leverandør, der senere lider tab, er det vigtigt at bevise, at der var realistiske budgetter – evt. ved at få en revisor til at kigge dem efter.
3) Endelig er det vigtigt at huske, at man skal etablere kapital gennem driften. I begyndelsen kan man ikke trække udbytte ud i særlig høj grad. Det kan først ske, når der er opbygget kapital på 50.000 kroner. Hiver man alligevel penge ud inden det, vil man blive draget personligt til ansvar.