I sidste uge kunne man i Berlingske læse, at hver fjerde patient på de danske sygehuse pådrager sig en infektion, et liggesår eller bliver fejlmedicineret nogle gange med døden til følge.

For blandt andet at komme den problematik til livs er Fornyelsesfonden og de danske regioner gået sammen med Sundhedsministeriet i et partnerskab, der skal øge kvaliteten og effektiviteten på de kommende supersygehuse, og her skal danske virksomheder hjælpe til. Samtidig vil det kunne give virksomhederne det ekstra spark, der kan åbne dørene til det store verdensmarked.

Der er afsat 100 millioner kroner til projektet, som danske virksomheder nu kan søge i støtte til udvikling af de nye løsninger. Og behovet er der. Det ved de ude på sygehusene.

»Vi skal beskytte patienterne bedre. Der er for eksempel behov for tekniske løsninger, der gør, at bakterier ikke så let trænger ind i kroppen, så vi dermed reducerer risikoen for infektioner,« siger Lars Østergaard, professor og ledende overlæge på infektionsafdelingen ved Aarhus Universitetshospital.

Kommercielt potentiale

Netop for at imødekomme de konkrete behov har en ekspertgruppe udpeget tre fokusområder, hvor der er særligt store udfordringer, men også størst perspektiv i at tænke innovativt (se faktaboks). Men idéerne bliver også vurderet på et andet end det innovative parameter.

»Vi vurderer det kommercielle perspektiv, og så ser vi på, hvor stort et marked der er inden for det problem, man prøver at løse,« siger Anders Hoffmann, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen og formand for sygehuspartnerskabet.

I sidste ende er det Fornyelsesfondens bestyrelse, der skal godkende hvert enkelt projekt, men udgangspunktet for partnerskabet har i lige så høj grad været erhvervsudvikling.

»Vi starter her med et uløst problem, så hvis en virksomhed kommer med en innovativ løsning, er det relativt let at sælge videre i andre lande,« siger formanden, der understreger, at moderne sygehusløsninger selvfølgelig ikke begrænser sig til det hjemlige marked.

Mindre virksomheder byder ind

Erfaringerne hos Fornyelsesfonden i udbudsrunder som denne er, at det typisk enten er firmaer med færre end 50 ansatte eller meget store firmaer, der søger midlerne.

En af de mindre virksomheder, der overvejer at søge støttekroner til det kommende projekt, er Treat Systems fra Aalborg. Her arbejder man med at optimere brugen af antibiotika, både for at give den mest effektive behandling men også for at bremse udviklingen af resistente bakterier. I øjeblikket er deres system ved navn Treat allerede i brug på Hvidovre Hospital, og erfaringerne er gode.

»Som det er lige nu, er Treat medvirkende til, at 100 patienter flere overlever om året på Hvidovre Hospital. Hvis vi får del i støttekronerne, kan vi udvikle systemet og samtidig øge sandsynlighed for at sælge det til udlandet,« siger direktør Jesper Drejet.

For Treat Systems er det meget vigtigt med offentlige støttekroner, da det er yderst vanskeligt at skaffe kapital til biotekvirksomheder.

Også for det lille Bagsværd-firma, Carecord, vil de offentlige midler være uvurderlige. De arbejder med et armbånd, der overvåger puls og iltmætning hos alle hospitalspatienter. Via armbåndet bliver det nemmere fra centralt hold at overvåge alle patienters tilstand og ikke kun de mest kritiske, som det er tilfældet i dag. En anden af armbåndets vigtige funktioner er, at personalet hele tiden ved, hvor patienten fysisk befinder sig på hospitalet. Det er således muligt at lokalisere patienten øjeblikkeligt, hvis patientens tilstand forværres. Det er også muligt at ’bippe’ en patient, der er frisk nok til at bevæge sig rundt på egen hånd, så patienten først behøver at opholde sig på stuen når der er stuegang, og ikke skal sidde og vente i flere timer.

”Jeg vil gå så langt som til at sige, at støtten fra Fornyelsesfonden eller lignende fonde kan være afgørende for, om vi kan fortsætte med det her. Det er en økonomisk indsprøjtning af den kaliber, der er en forudsætning for, at vi kan nå markedet,” siger direktør Uno Weber, der selv er uddannet læge.

For at de nye løsninger kan få størst mulig virkning på de supersygehusene, er det alfa og omega, at tankerne og idéerne bliver luftet nu, mener Uno Weber fra Carecord. Det vil helt naturligt give de bedste resultater, når systemer som Carecords er integreret fra begyndelsen.

Det er Lars Østergaard fra Aarhus Universitetshospital helt enig i, og så er beløbets størrelse på 100 millioner kroner faktisk underordnet. Det vigtigste er, at projektet kommer ud til landets klogeste hoveder, mener han.

Fornyelsesfonden lægger vægt på, at pengene er målrettet virksomhedernes udvikling, og at det derfor efter endt samarbejde er virksomhederne, der står med ejerskabet af løsningerne.

»Puljen er tænkt som en måde at skabe flere arbejdspladser på og samtidig øge kvaliteten i det offentlige sundhedsvæsen,« siger Anders Hoffmann og fortsætter: »100 millioner kroner er mange penge, men det er jo ingenting i forhold til, hvor stort markedet kan være for disse virksomheder bagefter.«