I denne uge kan vi blive klogere på, hvem der bliver ramt af Trumps toldhammer
Regnskaberne fra amerikanske supermarkedsgiganter fungerer som en form for barometer for de amerikanske forbrugeres økonomiske formkurve. Derfor har denne uges regnskaber en særlig vægt. Investorerne leder efter svar på, om Trumps toldkrig har ramt amerikanerne – og hvem der i sidste ende må æde regningen.




